Annonce
Samfund

Vanløses største digter skrev populære børnesange, og så var han nazist

Harald Bergstedt som har skrevet en del berømte børnesange, meldte sig ind i Nazistpartiet i 1942. Foto: Nf/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Manden bag 'Jeg ved en lærkerede' og 'Solen er så rød mor', blev efter 2. verdenskrig dømt for landsforræderi, fordi han var medlem af nazistpartiet.

De fleste kan nok synge med på 'Hør den lille stær, den er åh, så fornøjet', 'Jeg ved en lærkerede' og 'Solen er så rød mor', men det er nok de færreste der ved, at disse sange var skrevet af Hararld Bergstedt. Og ifølge cand.mag. i dansk og tysk, bogforlægger og lærebogsforfatter samt formand for Den Danske Sprogkredsen, Lise Bostrup er han af de største digtere, eller måske endda den største digter, der har boet i Vanløse. Han boede fra 1927 til sin død i 1965 i stueetagen i ejendommen hjørnet af Høgholtvej og Kaløvej.

Men han havde også en skyggeside.

Harald Bergstedt, der komponerede disse søde børnesange i krigens sidste år, skiftede nemlig sit medlemskab i Socialdemokratiet til Danmarks Nationalsocialistiske parti og begyndte at forsvare de tyske nazister, fortæller hun. Også var han en lokal Vanløse-mand.

Annonce

Bergstedt - en lokal mand

Hun fortæller, at selvom Bergsted var meget berømt og efterspurgt som foredragsholder og instruktør af teaterforestillinger over hele landet, så tog han sig tid til at dyrke det nære miljø i Vanløse.

- I 1934 blev Katrinedals skole på Vanløse Allé indviet. I forbindelse med indvielsen skrev Bergstedt skolesangen til en melodi, der var komponeret af en af skolens lærere.

Det første vers lød

Hvor Vanløse-Solsorter fløjter i Kor

og Brønshøjens Vandtårn det troner i nord,

der knejser i Solen,

Katrinedalsskolen,

Så Folk spø’r med Undren:

Er dette et Slot? Vi svarer: Ja kære,

et Slot skal det være,

et solens, et Folkets, et Ungdommens Slot!


- Han var meget populær i området, fortæller Lise Bostrup og fortsætter.

- Han hilste på alle, og han betalte en af drengene i kvarteret omkring Høgholtvej for at cykle ind til avisredaktionen med sine artikler. Drengen hed Jørgen Hofmann, og han fortæller om det i bogen: 'Vanløse under krigen.'

Annonce

Fra socialdemokrat til nazist

Lise Bostrup fortæller, at Harald Bergstedt i 1942 var inviteret på en tur til Berlin sammen med en række andre danske journalister og kulturskribenter. Turen var arrangeret af det tyske nazistiske parti, og formålet var at vinde forbundsfæller i den danske kulturverden.

Han blev fjernet fra finansloven, ekskluderet af Dansk Forfatterforening og smidt ud af Afholdsbevægelse, som han ellers havde været meget aktiv i. Danmarks Radio nedlagde forbud mod at spille og synge hans sange, og der var sat etiketter med teksten 'Må ikke afspilles” på alle grammofonplader med indspilninger af hans sange

Lise Bostrup, cand.mag. i dansk og tysk, bogforlægger og lærebogsforfatter samt formand for Den Danske Sprogkredsen

- Bergstedt var dybt imponeret over, hvad han så og tog hjem og skrev tre kronikker, som han sendte til dagbladet Social-Demokraten. De tog den ene, men afviste de andre, og Bergstedt blev fornærmet. Hvis de ikke ville tage hans tekster på Social Demokraten, så var der nok andre, der ville. Og det havde han ganske ret i. Den danske nazistiske avis Fædrelandet tog imod dem med kyshånd, og herefter skrev han dem. Og her han fik den respekt, han mente, han fortjente.

Harald Bergstedt

- Bergstedt begyndte at digte som helt ung, og han fik hurtig stor succes. Hans popularitet voksede år for år. I 1927 fejrede Socialdemokratiet hans 50 års fødselsdag med et stor fest i Det kinesiske Tårn i Tivoli, og Thorvald Stauning, der var statsminister fra 1924 til 1926 og igen fra 1929 til 1942, var blandt talerne. I 1928 blev han kåret som en af tidens vigtigste forfattere af Politikens læsere sammen med blandt andet Johannes V. Jensen, Henrik Pontoppidan og Jeppe Aakjær. Bergstedt blev også hyldet af Julius Bomholt og var bedsteven med digteren Tom Kristensen. Han kom på finansloven, så han ikke behøvede at tage almindeligt arbejde. Det lignede en kometkarriere lige ind i centrum af den danske litteraturhistorie. Den stoppede dog da han i 1942 meldte sig ind i Nazistpartiet.

Og det var, ifølge Lise Bostrup, et typisk reaktionsmønster for Harald Bergstedt.

- Når han som ung lærervikar blev korrigeret af skolelederne, sagde han op og fandt en anden skole. På et tidspunkt havde han et opgør med Georg Brandes, og da han ikke kunne få ham til at skifte mening, vendte han ham ryggen og fandt andre diskussionspartnere, og da Forlaget Gyldendal, der havde udgivet flere af hans bøger, ikke vil tage et romanmanuskript smækkede han døren og fandt et andet forlag, fortæller Lise og fortsætter.

- Ved krigens slutning blev han hentet af en gruppe frihedskæmpere, han kom for retten og blev idømt to års fængsel. Og han var rasende. Han følte, at der blev begået en stor uret imod ham. Han følte, at han havde arbejdet for den samarbejdspolitik, som Thorvald Stauning stod for. At han var en slags syndebuk. Han skrev et arrigt digt, hvor han iscenesatte, på det tidspunkt, afdøde tidligere statsminister.

Læs digtet her

Jeg sad i min Celle med Kind imod Haand

Da svæved fra Gitret en natlig Aand

i Morgenens første Dagning

med langt, hvidt Skæg.

Det var Stauning.

Han standsed forbavset og trak sit Vær:

- Hvad, Bergstedt, hvordan er du dog kommet her?

- Jo, sagde jeg - uden at blegne.

- Jeg sider paa dine Vegne.

Annonce

Ud af rampelyset

- Da Bergstedt kom ud af fængslet igen medbringende manuskriptet til to digtsamlinger med fællestitlen Sange fra Gitteret, som udkom i henholdsvis 1948 og 1954, var han fjernet fra finansloven, ekskluderet af Dansk Forfatterforening og smidt ud af Afholdsbevægelse, som han ellers havde været meget aktiv i. Danmarks Radio nedlagde forbud mod at spille og synge hans sange, og der var sat etiketter med teksten 'Må ikke afspilles” på alle grammofonplader med indspilninger af hans sange, fortæller Lise Bostrup og uddyber.

Lise Bostrup. Foto. Privat

- Bergstedt røg ud af rampelyset, og han kastede sig over sin lille have på Høgholtvej, hvor han gik han i timevis og lugede og klippede hæk, mens han hilste venligt på dem, der kom forbi. I anledning af hans 80 års fødselsdag samlede hans naboer ind til ny skrivemaskine. Men der blev ikke holdt en stor fest.

Harald Bergstedt boede på hjørnet af Høgholdtvej og Kaløvej i Vanløse. Foto. Lise Bostrup

Hvorfor kender vi alle så hans sange, hvis han var i bad standing?

- Hvis det ikke var for Gunnar Nyborg-Jensens sangbog,' De små synger' der udkom for første gang i 1948, var hans børnesange sandsynligvis nok blevet glemt sammen med hans øvrige forfatterskab. Bogen har siden solgt i 1.5 millioner eksemplarer, og i 2006 blev sangene optaget i Den Danske Kulturkanon,  'Jeg ved en lærkerede' blev også optaget i Højskolesangbogen, og i 2020 fulgte 'Solen er så rød mor' efter i al stilhed. Måske har det hjulpet på Højskolesangbogens vurdering, at disse to sange og DRs Phillip Faber satte Bergstedt-sange på repertoiret, og Prinsesse Mary udnævnte i 2020 'Solen er så rød, mor' – muligvis inspireret af Faber, mor som sin yndlingssang, svarer Lise Bostrup.

Harald Bergstedt afgik ved døden 19. september 1965. 88 år gammel.

Sange af Harald Bergstedt

Den 6. oktober kl. 19 synger operasangerinden Nickie Johansson sange af Harald Bergstedt på Vanløse Kulturstation. Det er Lise Bostrup fra Den Danske Sprogkreds, der med støtte fra Vanløse Lokalråd, står bag arrangementet.


Annonce