Annonce
Trafik

Test medfører nattekaos mellem Vanløse og Frederiksberg Station det næste halve år

Foto: Martin Sørensen
En testfase af nyinstallerede sporskifter ved Vanløse Station betyder, at der i det kommende halve år indsættes metrobusser om natten fra søndag til og med torsdag på strækningen mellem Vanløse og Frederiksberg. Resten af Metroen er ikke påvirket af arbejdet med de nye sporskifter.

I løbet af sommerferien blev der installeret nye sporskifter på metrosystemet ved Vanløse station. De nye sporskifter sikre, at der kan indsættes flere metrotog i myldretiden, så der er bedre plads i Metroen.

I alt er der indkøbt otte nye togsæt til linjerne M1 og M2, som kører mellem Vanløse og henholdsvis Vestamager og Københavns Lufthavn. De nye tog vil gradvist blive indsat i driften i løbet af de kommende år, men inden da skal de gennem en lang række tests, og det samme skal sporskifterne ved Vanløse station.

Generer færrest muligt

- Metroen er et førerløst system, så en lang række funktioner skal opdateres og gennemtestes, inden at vi kan få grønt lys til at ibrugtage de nye sporskifter og tog. Det handler først og fremmest om sikkerhed, men også om at vi stræber efter at tilbyde vores passagerer en meget høj driftspålidelighed, siger kunde- og analysechef i Metroselskabet, Jesper Overgaard. Han fortsætter.

- Metroens passagerer er vant til høj service, og der er en forventning om et sømløst, fuldautomatisk, førerløst system, som kører døgnet rundt alle årets dage. De forventninger har vi selv været med til at bygge op, og det er også ambitionsniveauet, når vi tager de nye tog og sporskifter i brug fra næste år, selv om børnesygdomme næppe helt kan undgås.

Ifølge Metroselskabet vil de mange test af de nye sporskifter, at der indsættes metrobusser på strækningen mellem Vanløse og Frederiksberg fra klokken 22:00 - 06:00 natten til hverdage. Hvilket vil sige natten til mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag. Dog ikke i uger med skoleferie (uge 42, uge 51-52 samt uge 7). Arbejdet gik i gang søndag 12. september klokken 22:00 hvor de første metrobusser blev indsat.

Der også metrodrift mellem Vanløse og Frederiksberg fredag og lørdag nat, ligesom vi undlader at gennemføre tests i efterårsferien, juleferien og vinterferien.

Metroselskabet

Ifølge Metroselskabet ventes sporskifterne og de nye tog klar til ibrugtagning i løbet af 2022.

Resten af Metroen kører som normalt, og Frederiksberg station vil også være åben under hele testperioden. På M1/M2 kan man fortsat komme fra Frederiksberg til henholdsvis Vestamager og Københavns Lufthavn, ligesom M3 Cityringen og M4 vil fungere som normalt.

- Vi tilstræber os at gennemføre vores tests på de tidspunkter, hvor vi generer færrest mulige passagerer. Derfor er der også metrodrift mellem Vanløse og Frederiksberg fredag og lørdag nat, ligesom vi undlader at gennemføre tests i efterårsferien, juleferien og vinterferien. Under alle tests indsættes metrobusser, så vores passagerer fortsat kan regne med en transportløsning døgnet rundt. Resten af Metroen vil ikke blive påvirket af arbejdet med de nye sporskifter. Vi beklager de gener, som de planlagte tests vil medføre for vores passagerer, forklarer Jesper Overgaard.

Fakta

På Vanløse station gøres der klar til, at togene kan køre tættere på hinanden, uden at der opstår kø i systemet. Efter planen skal der på sigt være op til 36 tog i drift i myldretiden mod 31 i dag på linjerne M1/M2.

Der er indkøbt otte nye tog for at øge kapaciteten på linjerne M1 og M2. De nye tog har allerede været igennem en række tests, og de bliver taget i brug i løbet af 2022.

De nye tog skal være med til at øge kapaciteten i myldretiden og dermed tilgodese den stigning i passagertallet, som følger med flere beboere i Storkøbenhavn. De nye tog er med til at fremtidssikre linjerne M1 og M2.

Frederiksberg station vil være åben under hele testperioden. Der vil køre Metro i hele perioden mellem Frederiksberg og Københavns Lufthavn/Vestamager, ligesom M3 Cityringen og M4 ikke er påvirket af arbejderne i Vanløse.

Annonce
Boligskandalen i Dalhusene

Jeg ved ikke, om jeg skal gå med styrthjelm: Loftet falder ned i Kims lejlighed

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Vanløse IF tæt på sejr: De havde fortjent den

Erhverv

Vanløse Bistro: Vi har brugt 50.000 på at finde en kok - uden held

Boligskandalen i Dalhusene

Loftet faldt ned: De burde have været genhuset

Debat

Brug krudtet på en bedre bymidte fremfor tomme løfter

Samfund

Lav vandstand i Damhussøen og dårlig lugt: Få forklaringen her

Det sker

Oplev Vanløses street-art: Kom med VanløseLIV på en eksklusiv byvandring

Danmark

Hele familien gik ned med corona - femårige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Vanløse

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Samfund

Fond havde 1,35 mio. kr. i ubrugte tilskudsmidler: Pengene er betalt tilbage

Det sker

Læserarrangement på Charlottenlund Travbane: Du kan nå det endnu

Byens Bedste LIV

- Når man hænger en kæmpe diskokugle op i loftet er stemningen ligesom lagt

Danmark

Løvkvist til DF-årsmøde: Den weekend, Pia Kjærsgaard mistede sit parti

Sport

Chris Anker Sørensen er omkommet efter trafikulykke i Belgien

Annonce