Det hele startede i Laurits Stubgaard Jørgensens forældres kælder i 2019, da han fyldte 18 år, oprettede sig på Virk.dk og gik ud af 2.g.
Han var træt af, at det var svært at få lige de pokemoner og korttyper, man gerne ville have.
Derfor gik han i gang med drømmen om at skabe Danmarks bedste Pokemon-webshop, med visionen om at gøre det lettere at være Pokemon-samler eller forældre til en.
Og Laurits Stubgaard Jørgensens webshop er efterfølgende vokset og er, ifølge ham, mange samleres fortrukne sted at købe Pokemon-kort- og produkter.
Nu er webshoppen rykket ud af forældrenes kælder og ned på Jernbane Alle i Vanløse, hvor han har åbnet Danmarks første Pokemon-butik som kun sælger Pokemon-kort. Pokemonshop.
Pokemon kan noget helt specielt
Laurits Stubgaard Jørgensen startede, ligesom så mange andre, med at samle på Pokemon-kort, da han begyndte i skole.
- Pokemon var det helt store, og efter nogle års pause genopstod min interesse for Pokemon i 7. klasse, hvor jeg fandt mine gamle kort frem og begyndte at samle igen. Det udviklede sig så til jeg gik i gang med webshoppen nogle år efter, fortæller Laurits og smiler.
Laurits Stubgaard Jørgensen, indehaver af Pokemon-shopDet at farvet pap stadig er så populært i skolerne, må være et tegn på, at Pokemon kan noget helt specielt.
Pokemon blev skabt i Japan tilbage i 1996, og løbet af de sidste 25 år har Pokemon været en del af manges liv, hvor Pokemon blandt andet er blevet til et helt univers med film, serier, spil, figurer og ikke mindst Pokemon-kort, som er blevet meget populære for både børn, spillere, samlere og investorer. Og Laurits synes det er fantastisk, at Pokemon-kort stadig kan have den samme popularitet blandt børn, i en verden, hvor næsten alt andet ellers foregår digitalt.
- Det at farvet pap stadig er så populært i skolerne, må være et tegn på, at Pokemon kan noget helt specielt, konkluderer Laurits, der allerede oplever en stigende interesse for sin butik, hvor man kan du købe alt indenfor Pokemon-kort. Og det er planen, at man i fremtiden også vil kunne købe figurer og spil.
Pokemonshop ligger på Jernbane Allé 77, 2720 Vanløse og har åbent tirsdag og torsdag 12- 17 samt Lørdag 10 - 17.
I forbindelse med sin butiksåbning udlodder Laurits Stubgaard Jørgenen tre Pokemon-pakker til tre Pokemon glade personer.
Det drejer sig om en brilliant Stars Elite Trainer Box (værdi 489 kr), Lance's Charizard V Box (værdi 279) samt en brilliant Stars 3-Pack Blister W/Glaceon (værdi 139).
Du deltager i konkurrencen ved at tilmelde dig VanløseLIV nyhedsbrev inden mandag 9. maj klokke 09. Vinderne får direkte besked mandag 9. maj kl 12.