SF´er opgiver drømmen om Rådhuset: Har mistet synet

- Hej Chili. Nu tidligere kandidat til kommunalvalget for SF, Bjarne B. Nielsen, lukker døren op og smiler. Kom indenfor.

Bjarne har ikke det samme glimt i øjnene, som sidst jeg mødte ham.

- Ja, jeg kan ikke se dig. Du er sløret, siger han og viser mig ind i stuen, hvor han er vant til at være.

Hvordan har du det, Bjarne?

- Jeg er i chok og dybt ulykkelig. Bare den sms du sendte om, at du kom et par minutter for sent, kunne jeg ikke se.

Afmelder kandidatur

Under besøget er Bjarne påvirket af situationen, - men slår også fast, at han ikke vil lægge sig i et hjørne og være ked af det. Han har altid været aktiv. Det gør det ekstra svært.

- Det er så enormt trist. Jeg føler mig fanget. Jeg kan ingenting. Og jeg må opgive at stille op til kommunalvalget, fortæller Bjarne og er tydeligt berørt.

Det er en total forandring af mit liv.

- Jeg har forberedt den her valgkamp i 1.5 år. Jeg havde en god valgvideo og gode plakater. Jeg skulle holde en masse oplæg og deltage i debatter, i diverse foreninger. Jeg var virkelig opsat på at kæmpe med næb og klør for at komme i Borgerrepræsentationen, - og det så godt ud! Som altid ville jeg gøre en forskel for København/Vanløse, de udsatte og idrætsforeningerne. Jeg havde bl.a. en drøm om at være med til at omstrukturere hele vores socialforvaltning. Og nu er alt umuligt, fortæller den pensionerede og passionerede pædagog og politiker, Bjarne, der tredje oktober proklamerede, at han afmeldte sit kandidatur for SF, til kommunalvalget, fordi han havde mistet en stor del af synet.

- Og det er for sent at blive fjernet fra opstillingslisten til kommunalvalget nu.

Hvad hvis man stemmer på dig?

- Så får SF stemmerne, svarer han og rejser sig op. – Jeg anbefaler at man ikke stemmer på mig personligt.

Vi står en meter fra hinanden. Hvad ser du?

- Et gråt ansigt, jeg kun kan se konturen af. Jeg kan se dit tøj, og fornemmer farverne, svarer Bjarne. Mine naboers huse, er også grå/disede, siger han og kigger ud ad vinduet.

Hvad betyder det her for dig?

- Alt er nulstillet. Jeg kan ikke gå udenfor alene længere. Jeg ser ikke biler og cykler, nærmest før end de er der. Det er skrækkeligt.

- Alt det jeg havde håbet på, at jeg skulle bruge min pensionisttilværelse på, - min politiske karriere, er lukket ned. Jeg kan heller ikke spille med torsdagsdrengene (oldboys fodboldhold, FREM, red).

Og det var netop en fodboldkamp, der blev det sidste, Bjarne skulle se rigtigt.

Sidste fodboldkamp

Bjarne mistede det meste af sit syn onsdag 22. september, efter han og hans hustru havde været på museum med nogle venner. Da han kom hjem, gik han over til Vanløse Stadion for at se anden halvleg mellem Vanløse IF og Vejle Boldklub.

- Da vi kom hjem fra turen, kunne jeg lige nå at se anden halvleg. Bjarne holder en pause, som om han ser kampen for sig - i ikke sløret tilstand.

- Der var et fantastisk mylder. Alle var glade. Jeg tog en masse billeder. Billeder, jeg ikke kan se nu, siger han og fortæller, at han hilser på en masse og sætter sig på tribunen.

- Pludselig begynder spillerne at hoppe på banen. Jeg tænkte, - Hvad fanden sker der med mine øjne, og jeg rejste mig og skyndte mig hjem, siger Bjarne der bor tæt på stadion.

Uden for stadion råbte nogle VIF,ere: - Bjarne. Hvorfor går du hjem? - Jeg kunne ikke se, hvem det var, men jeg genkendte stemmerne. Jeg sagde det, som det var: - At jeg intet kunne se og derfor skulle hjem.

Bjarne kom på Bispebjerg Hospital straks - og efterfølgende på øjenafdelingen på Glostrup Hospital.

Kan du sætte lidt flere ord på, hvorfor du afmelder dit kandidatur?

- Jeg er ikke længere i stand til at arbejde ved skærm eller læse tekster på skærm, mobiltelefon, aviser og lignende, svarer Bjarne, der under vores samtale har fået en del sms’er.

Hvad så med de sms’er du her har fået?

- Jeg kan ikke se, hvem de er fra eller læse dem, svarer han.

Jeg kommer heller ikke til at køre bil eller køre på cykel mere.

Midt i chokket er der dog et lys i mørket. Hans familie.

-Jeg har en fantastisk kone og to dejlige børn, der hjælper mig og er omkring mig. Jeg er virkelig privilegeret. Tænk, hvis jeg havde været alene og siddet i en mørk lejlighed. Det må være frygteligt, siger han og ser på mig, som har han øjenkontakt og fortsætter.

- Min kone skulle være gået på pension til august, næste år, men hun går på efterløn nu, så vi kan skabe et nyt liv.

Hvad siger lægerne?

- De kan ikke operere mig, og de mener ikke at det bliver værre.

Det er den centrale del af synet der er ramt.

Hvad nu?

- Jeg skal koncentrere mig om mit helbred, og så håber jeg, at blindeinstituttet finder nogle hjælpemidler til mig, så jeg kan begå mig nogenlunde, i dagligdagen fremover. Jeg vil gøre alt for at få det bedre. Jeg er god til at flytte fokus, fordi jeg er en gammel Nørrebro-dreng, der er vant til at kæmpe, siger han afsluttende.