Annonce
Sport

OL mens du sov: Pernille Blume vinder bronze i 50 meter fri

Pernille Blumes karriere tog for alvor fart for fem år siden, da hun højst overraskende blev olympisk mester i 50 meter fri. I år blev hun henvist til tredjepladsen på det olympiske podium. Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Pernille Blume blev nummer tre i en tæt OL-finale i 50 meter fri. Hun var 0,4 sekunder fra guldet.

Danmark har fået endnu en medalje ved OL i Tokyo.

Natten til søndag dansk tid sikrede svømmestjernen Pernille Blume en bronzemedalje i 50 meter fri, hvor hun stillede op som forsvarende olympisk mester.

Danskeren tilbagelagde distancen på 24,21 sekunder.

Annonce

Australieren Emma McKeon vandt olympisk guld, da hun atter satte ny olympisk rekord med tiden 23,81 sekunder. Svenske Sarah Sjöström tog sig af sølv med tiden 24,07 sekunder.

Dermed var Blume henholdsvis 0,14 og 0,40 sekunder efter de to konkurrenter. Svenskerens sølvtid var den samme, som Blume vandt OL-guld i for fem år siden.

Danskeren havde en margin på 0,09 sekunder ned til fjerdepladsen. Den sad hollænderen Ranomi Kromowidjojo på.

Dermed står Danmark noteret for to bronzemedaljer og en sølvmedalje ved legene i Tokyo. De to andre medaljer er vundet i roning og i skeetskydning.

Forud for legene var Pernille Blume et af de helt store danske medaljehåb, og svømmeren kom da også frem til finalen uden store problemer. Hun satte den næstbedste tid i semifinalen.

Derfor var der lagt op til en tæt duel mellem danskeren på bane 5, Emma McKeon på bane 4 og verdensrekordholder Sarah Sjöström på bane 3. Det var dog de to konkurrenter, som løbet igennem lige var et halvt eller helt armtag foran Blume i det olympiske bassin.

Hvor der i perioden op til OL i Tokyo har været stort fokus på Pernille Blume, gik hun anderledes under radaren før legene i Rio, hvor hun fik sit helt store internationale gennembrud.

Det generede dog ikke danskeren at svømme under øget bevågenhed og større pres i Tokyo, og hun levede op til de høje forventninger ved at snuppe karrierens tredje olympiske medalje.

Ud over guldmedaljen i 50 meter fri ved OL i Rio vandt hun også bronze i holdkappen 4 x 100 meter medley.

Få minutter inden Blumes finale var danskerens franske kæreste, Florent Manaudou, i aktion på samme distance hos mændene. Han snuppede sølv, men kunne intet stille op mod den suveræne guldvinder, Caeleb Dressel, der nu har vundet fire OL-guldmedaljer i Tokyo.

Anna Emilie Møller ude af OL

Det lykkedes heller ikke i denne omgang for 24-årige Anna Emilie Møller at kvalificere sig til semifinalerne i 3000 meter forhindringsløb.

Ni minutter og 32 sekunder var fem sekunder for langsomt og rakte til en 21. plads.

Annonce

Dansk hest sad fast i forhindring

Det blev ikke en god dag for den danske rytter Peter Flarup, som under terrænspringningen fik problemer, da hans hest Fascination sad fast i en forhindring.

Han er efter konkurrencen i nat nede som nummer 45 i military.

/ritzau/

Annonce
Boligskandalen i Dalhusene

Jeg ved ikke, om jeg skal gå med styrthjelm: Loftet falder ned i Kims lejlighed

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Vanløse IF tæt på sejr: De havde fortjent den

Boligskandalen i Dalhusene

Loftet faldt ned: De burde have været genhuset

Debat

Brug krudtet på en bedre bymidte fremfor tomme løfter

Samfund

Lav vandstand i Damhussøen og dårlig lugt: Få forklaringen her

Det sker

Oplev Vanløses street-art: Kom med VanløseLIV på en eksklusiv byvandring

Danmark

Hele familien gik ned med corona - femårige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Samfund

Fond havde 1,35 mio. kr. i ubrugte tilskudsmidler: Pengene er betalt tilbage

Vanløse

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Det sker

Læserarrangement på Charlottenlund Travbane: Du kan nå det endnu

Byens Bedste LIV

- Når man hænger en kæmpe diskokugle op i loftet er stemningen ligesom lagt

Danmark

Løvkvist til DF-årsmøde: Den weekend, Pia Kjærsgaard mistede sit parti

Sport

Chris Anker Sørensen er omkommet efter trafikulykke i Belgien

Danmark

14.028 klip i kørekortet på et halvt år: Alt for mange er optaget af mobiltelefonen i trafikken

Annonce