Annonce
Sport

Nyt NHL-hold snupper dansk landsholdsspiller i San Jose

Alexander True fik NHL-debut som San Jose Sharks-spiller i 2020. (Arkivfoto). Foto: Thearon W. Henderson/Ritzau Scanpix
Ishockeyspilleren Alexander True skal til Seattle Kraken, efter at det nye NHL-hold valgte danskeren onsdag.

Alexander True har fået ny arbejdsgiver i NHL.

Det står klart, efter at det nydannede hold Seattle Kraken onsdag valgte danskeren.

Kraken fik som nyt hold i den nordamerikanske ishockeyliga mulighed for at fylde holdkortet med 30 spillere fra andre hold, i det der på engelsk hedder en expansion draft, og her var Alexander True altså en af de spillere, som blev udvalgt.

Annonce

24-årige True skifter dermed væk fra San Jose Sharks, som han har været tilknyttet siden sommeren 2018.

Danskeren har faktisk spillet ishockey i Seattle før. Fra 2014 til 2017 tørnede han ud for juniorholdet Seattle Thunderbirds.

True blev i 2020 den 14. dansker til at gå på isen i NHL, der regnes for at være verdens stærkeste liga. I maj fik han debut på det danske A-landshold ved VM.

Seattle Kraken havde ikke frit valg, da holdet skulle finde sine nye spillere. 30 af de 31 allerede eksisterende NHL-hold havde mulighed for at frede flere spillere, som Kraken derfor ikke kunne kapre.

Læs om Seattles nye spillere på holdets hjemmeside

Washington Capitals havde fredet Lars Eller, ligesom Oliver Bjorkstrand var på Columbus Blue Jackets' liste over urørlige spillere. Det samme var Nikolaj Ehlers i Winnipeg Jets.

Vegas Golden Knights var undtaget fra at stille spillere til rådighed for Seattle Kraken, da holdet fra spillebyen selv er forholdsvist nyt. Golden Knights blev dannet i 2017.

/ritzau/

Annonce
112

Har fået nok af vanvidsbilister: Politiet tager nyt våben i brug

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Naboskab

Hare Krishna forkæler Vanløse med hjemmedyrkede grøntsager

I byen

Kvindemesse begynder at tage form: Billetsalget åbner 16. august

Byliv

ONLY i Kronen åben: Vi skulle slet ikke lukke

Byliv

Villads fra Valby: Men burde det ikke have været Villads fra Vanløse?

Debat

Lad beboerne boltre sig på grunden, mens vi venter

Byliv

Kamilla truet med opsigelse: Min søn må ikke få en servicehund

Vanløse

Lørdagens coronatal: 739 nye smittede

Byens Bedste Liv

Det bugner med bagere i hovedstadens gader

Byggeri

To nye broer ved Damhussøen: Hvad med naturbeskyttelseslovens paragraf 3?

Det sker

Årlig byfest 2021: Vi vil skabe en endnu bedre fest end sidste år

Byliv

`Bob` som ny Vanløselitteratur? `En af sommerens litterære bestseller

Byliv

Støttekoncert på Stairway: Hvem skal pengene gå til?

Annonce