Annonce
Kommunalvalg

Markant stigning i antallet af brevstemmer i København

To kuverter er borgerne blevet præsenteret for, når de skulle brevstemme. En til kommunalvalget, en til regionsrådsvalget. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Valgbusser, flere brevstemmesteder, flere københavnere samt stigning i covid-19 smittetal. Alt sammen kan have medvirket til en kraftig vækst i antallet af afgivne brevstemmer.

Når de første vælgere træder ind på valgstederne klokken otte tirsdag morgen, har en stor portion københavnere for længst overhalet dem indenom.

Fra 5. oktober og indtil i fredags 12. november har man nemlig kunnet brevstemme til kommunalvalget og regionsrådsvalget.

Og det har langt flere benyttet sig af denne gang end ved det seneste kommunalvalg og regionsrådsvalg i 2017. Dengang brevstemte 22.443 københavnere, mens tallet i år hedder 35.900, oplyser Kultur- og Fritidsforvaltningen, der er ansvarlig for afholdelse af de to valg i Københavns Kommune.

Annonce

I antal er det en stigning på ikke mindre end 60 procent, og det kan der være mange årsager til. Dels er der flere stemmeberettigede københavnere end for fire år siden, nemlig knap 28.000.

På grund af befolkningstilvæksten er der skruet op for brevstemmesteder - i år kunne man brevstemme 11 steder mod 9 i 2017.

Det er sandsynligt, at nogle borgere på grund af stigningen i smittetallene for covid-19 har foretrukket at brevstemme.

Og så har Københavns Kommune som noget nyt kørt ud med valgbusser til områder med lav valgdeltagelse og her givet borgere mulighed for at brevstemme. Det fik København og 24 andre kommuner mulighed for, efter de havde søgt penge fra en pulje hos Bolig- og Planstyrelsen til initiativer, der øger valgdeltagelsen.

Flere skud i bøssen

I den periode, hvor borgerne har kunnet brevstemme, har man kunnet fortryde sin første indskydelse.

Man har på brevstemmestedet fået udleveret to konvolutter, en for regionsrådsvalget og en for kommunalvalget.

De lægges herefter i en konvolut med en stregkode og kan derfor genfindes. Man har derfor kunnet ombestemme sig og brevstemme flere gange, og så er det den sidst afgivne stemme, der tæller.

I 2017 brevstemte 22.443 københavnere, mens tallet i år hedder 35.900.

Kultur- og Fritidsforvaltningen i København

Konvolutterne med brevstemmer åbnes først, når valghandlingen er slut klokken 20 tirsdag, og så bliver de talt op i lighed med stemmesedlerne i valgurnerne på valgstederne.

Befolkningstilvæksten har også skruet op for antallet af valgsteder i København på selve valgdagen. Der er nemlig 53 mod 50 valgsteder i 2017.


Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Den store bagedyst

Min mors sygdom lærte mig at springe ud i livet

corona belønning

Se, hvem der får 5.600 kroner i bonus: Kommunen belønner udvalgte medarbejdere for deres corona-indsats

Samfund

Mystisk kors i Damhussøen

Politik

Sinem fik 3480 personlige stemmer uden valgplakater

Sygeplejerskekonflikt smitter af på studerende: - Jeg frygter, at jeg kommer til at lave fejl

Samfund

Desperat enlig mor tæt på at blive butikstyv: Jeg har grædt foran mine børn

Samfund

Cykel- og gangsti spærret rundt om Damhussøen- og engen de næste par uger: Det kan være svært at se, hvor svækkede træerne er

Vanløse

Lørdagens coronatal: Syvende dag i træk med over 4000 nye coronatilfælde

Samfund

Susannes børns legetøj ender som julegaver til børn i økonomisk pressede familier: Det kan ske for os alle

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Samfund

Vanløse samler sig om indsamling til pressede familier: Jeg var ikke et øjeblik i tvivl

Politik

Venstre: Vi skal have en helhedsplan for Vanløse Bymidte

Mangel på sygeplejersker For abonnenter

Her er prisen for at stoppe sygeplejerske-flugten

Annonce