Annonce
Politik

Lokal politiker glemt af sine egne: Jeg undrer mig over, at jeg ikke er inviteret

Emil Sloth Andersen (R) er ked af, at han, som den eneste kandidat bosiddende i Vanløse, ikke er inviteret vælgermøde, når Vanløse Lokaludvalg onsdag 3. november afholder vælgermøde. Foto. Privat
Kandidat Emil Sloth Andersen er som den eneste kandidat bosiddende i Vanløse ikke inviteret til vælgermøde. Lokaludvalget har rent mel i posen.

Så er det på onsdag, vi holder vælgermøde om Kommunalvalget 2021. På vælgermødet er der - Der er gode muligheder for at stille dine spørgsmål til de lokale kandidater, det står der blandt andet i et Facebook-opslag på Vanløse Lokaludvalgs Facebook-side.

Ser man på listen over lokale kandidater, er alle partier, der har en kandidat bosat i Vanløse repræsenteret, undtagen Radikale Venstre. Og det undrer Emil Sloth Andersen, der er bosiddende i netop Vanløse.

- Jeg har af anden vej fundet ud af, at der er vælgermøde, og jeg har ikke modtaget nogen invitation, og det gør mig ked af det.

Annonce

Hvorfor det?

- Det er drønærgerligt, fordi vi har så god en politisk dialog lokalt i Vanløse. Og så jeg er selvfølgelig bange for, om folk vil undre sig over, hvorfor jeg ikke deltager i så vigtigt et møde, udtaler den lokale kandidat, der deltog i VanløseLIVs vælgermøde 21 september i Vanløse IFs lokaler. Og han pointerer, at det ikke har noget at gøre med Kim Mandix (lokal kandidat på Amager, red), som han respekterer.

Jeg er lokal kandidat

- Det er som at stoppe en skøn symfoni med en lidt for lang pause, der får alle til at undre sig. Jeg vil, hvis jeg kommer i Borgerrepræsentationen jo kæmpe for Vanløse. Jeg kender den her bydel, fordi jeg bor her, og det gør, at jeg har haft nogle ekstra gode snakke med vanløse-borgerne. Jeg står på Vanløse Torv hver morgen, og på min trøje står der Vanløses vogter. Det er med et smil på læben, men jeg mener det også seriøst, fordi Vanløse skal tages mere seriøst inde på Rådhuset, svarer kandidaten, der fortæller, at det står uklart for ham, hvem i partiet, der har truffet beslutningen om, at han ikke skulle inviteres.

- Jeg har spurgt forskellige parter, og det står stadig uklart for mig, hvorfor eller hvem, der er gået uden om mig helt præcist.

Men hvorfor skal det være dig, der deltager i mødet?

- På mødet kan borgerne møde lokale kandidater, og alle andre partier, der har en lokal kandidat, er repræsenteret. Derfor undrer det mig, at jeg ikke er med. Det ødelægger den demokratiske proces.

Hvad tænker du, ligger til grund for det her?

- I september blev jeg forment adgang til partiets lokaler, efter tre reprimander jeg havde fået i kølvandet på udtalelser, jeg er kommet med om byggeriet på Amager Fælled, som jeg er imod (hvor som moderpartiet, Radikale Venstre har lagt stemmer til en lokalplan, så der kan bygges på Lærkesletten, red)

Radikale Venstre er for, red), fortæller den lokale kandidat til kommunalvalget, Emil Sloth Andersen, der dog slår fast at han nu godt må komme i lokalerne, og han udtaler, at han ingen intentioner har om at angribe folk i partiet ved at tale med KøbenhavnLIV.

Annonce

Ikke modtaget nogen mail

Men du er jo gået imod dit parti omkring Amager Fælled, er det så ikke fair, hvis nogle tænker, at det ville være en dårlig ide at få dig ind i Borgerrepræsentationen, når du ikke er enig med dit parti?

- Jeg ser oprigtigt ikke den store uenighed mellem mig og mit parti. Og jeg er lidt ked af, at det hurtigt bliver indtrykket i artiklen i Berlingske. Jeg er derfor nødt til at understrege, at beslutningen og at formene mig adgang til partilokalerne var en beslutning, der officielt kommer fra et kampagneudvalg, uden at jeg har fået at vide, hvilke udtalelser fra mig man reagerer på, svarer Emil Sloth Andersen og slår fast, at han er ikke imod lokalforeningen, men der er åbenbart er nogle i Kampagneudvalget, der er tidligere har været imod hans fremfærd.

Hvad gør det ved dig, at nogle angiveligt i Radikale Venstre har udeladt at videresende invitationen til dig?

- Jeg har det ikke godt med, at nogle måske forsøger at stille sig i vejen for, at jeg kan møde vælgerne i Vanløse. Uanset om man er enig med mig eller ej, så skal der være plads til at diskutere politik.

Men du er jo gået imod dit parti omkring Amager Fælled?

- Et er Amager Fælled. Men jeg har intet hørt om, at folk fra partiet er frustreret over mine udtalelser og planer for Vanløse, og jeg kan i den grad ikke forstå, at nogle skulle have interesse i at holde mig væk fra en valgdebat der foregår i Vanløse. For ja, jeg siger min mening og nok derfor stå lidt i modvind, svarer Emil Sloth Andersen, der ønsker, at folk i Vanløse ser ham som deres repræsentant.

Annonce

Politisk entreprenørskab

Så du kan ikke forstå, hvis nogle i partiet mener, at du er en dårlig repræsentant - også for Vanløse, når du går imod moderpartiet, omkring Amager Fælled?

- Ja, jeg er imod byggeriet på Amager Fælled, men Radikale Venstre i København gik jo også netop til valg i 2017 på at bebygge mindst mulig af Amager Fælled. Og så vil jeg i øvrigt også have billige boliger på By & Havns arealer, og jeg vil have, at miljølovgivningen som minimum overholdes, når det ser ud til, at vi skal have Lynetteholmen. Det ser jeg jo egentlig som kerne-radikalt, og det er sådan set bare det, jeg siger, siger Emil Sloth Andersen og fortsætter.

Eksempel på det brev som Vanløse Lokaludvalg har sendt ud til de lokale politiske foreninger

Til xx parti i Vanløse, Cc til lokaludvalgets politiske repræsentant og medlemssekretær i Borgerrepræsentationens sekretariat

Vanløse Lokaludvalg inviterer XXXX-parti til at stille med en repræsentant til vælgermøde i forbindelse med Kommunalvalget 2021. Vælgermødet holdes onsdag den 3. november kl. 19.00 i Café Oasen, Kulturstationen Vanløse.

Lokaludvalget har besluttet at invitere en repræsentant fra hvert af de politiske partier, der blev valgt ind ved sidste Folketingsvalg i 2019, til deltagelse i en paneldebat om aktuelle og lokale emner med Vanløses vælgere. Jeg vil derfor høre, om du/I vil være venlig at koordinere/videreformidle til rette vedkommende.

Jeg vil meget gerne have en tilbagemelding på, hvem der vil repræsentere partiet inden mandag den 11. oktober, så rette navn kan fremgå af lokaludvalgets annonce, hjemmeside, facebook mv.

Jeg vil herefter sende en direkte invitation med program for aftenen og lokale emner af interesse direkte til jeres repræsentant.

Med venlig hilsen

- Man skal ikke være bekymret for, at jeg ikke kan eller vil realisere, de ting jeg står for. Jeg ser mig selv om en politisk entreprenør, og det er nok derfor, jeg får de her klø.

- I øvrigt kan jeg få Vanløse mere ind i diskussionen, hvis jeg sidder i borgerrepræsentationen, så vi får forandret vores bymidte

Emil Slot Andersen, Kandidat til Borgerrepræsentationen for De Radikale

Politisk entreprenør?

- Jeg giver plads til de vovede ideer, for hvis der ikke er plads til at tænke stort og have vovede ideer, så kommer vi ikke langt. Det er ideerne, der er forudsætningen at skabe nyt. Og i forhold til Fenger Grunden, så ér der rent faktisk en mulighed for at stoppe V360, og vi kan stille krav om boliger i lokalplanen, svarer den håbefulde politiker, der slår fast, at ingen ved, hvordan den radikale gruppe er sammensat efter valget.

- Vi kan sagtens ende i en situation, hvor vi er tungen på vægtskålen, og hvor min stemme kan gøre fra eller til, når det gælder naturrettighederne og billige boliger. Og i øvrigt kan jeg få Vanløse mere ind i diskussionen, hvis jeg sidder i borgerrepræsentationen, så vi får forandret vores bymidte. Og derfor synes jeg, at jeg har et ansvar for at blive ved, så jeg fortsætter selvfølgelig.

Det har Emil udtalt om Lynetteholmen

- Helt pragmatisk siger jeg, at vi kan købe Lærkesletten fri og så sørge for, at der bliver bygget 15.000 boliger i Kløverkvarteret ved siden af Kløvermarken. Det er en helt praktisk løsning, jeg sparker op til debat, for vi kan med stor sandsynlighed ende der, hvor lokalplanen for Lærkesletten bliver dømt ulovlig af Planklagenævnet. Så synes jeg, at det er oplagt, at vi har diskuteret en anden løsning med borgerne, så beslutningerne ikke bliver kørt uden om borgerne lige efter et valg.

Nu når du ikke, som lokal kandidat, er inviteret i vælgermødet på onsdag, hvad vil du så, hvis du fik et minut til at fortælle vælgerne, hvad du vil gøre for Vanløse, hvis du bliver valgt ind i Borgerrepræsentationen.

- Den kamp, jeg kæmper, handler om, at vi skal have en by, der er et produkt af vores behov. Byen er for profitdrevet, og det kan vi justere på, mens vi respekterer markedet. Og det er det, jeg vil i Vanløse. I Vanløse står vi med Flemming Fenger - én mand - som har vanvittigt stor indflydelse på vores bydel. Det er jo Vanløse-borgerne, der primært bruger byen. Vi har bare ikke den store indflydelse på vores bymidte, og det kan jeg mærke på folk, at der er en frustration over, når jeg går til borgermøder. Og det vil jeg gerne handle på. Jeg kan se, at Jan Gehl har fantastisk gode idéer for vores by, og at han og mange borgere er meget kritisk over for et nyt erhvervscenter på Fenger-grunden. Jeg vil derfor arbejde for boliger på Fenger-grunden. Jeg har selv været i bolig-kaos, og kender mange unge og andre, der står i bolig-kaos, og det ville være fantastisk, hvis Vanløse bymidte kunne blive et godt hjem for flere. Jeg vil desuden have et grønt centrum. Vi skal have en bymidte, vi har indflydelse på. Og den kamp for borger-indflydelse, kæmper jeg for. Og der mulighed for at justere på lokalplanen for Fenger-grunden hurtigt i Vanløse, som jeg foreslår. Det kræver bare vilje, siger Emil Sloth Andersen afsluttende.

Annonce

Radikal formand: Det er en helhedsvurdering

Ifølge formand for Vanløse Lokaludvalg, der afholder vælgermødet, Bent Christensen, har lokaludvalget ikke nogen indflydelse på, hvem der deltager i mødet, og at de lader det være op til den enkelte politiske forening at sende en kandidat.

- Lokaludvalget har besluttet at invitere en repræsentant fra hvert af de politiske partier, der blev valgt ind ved sidste Folketingsvalg i 2019, til deltagelse i en paneldebat om aktuelle og lokale emner med Vanløses vælgere. Partierne beslutter selv, hvilken kandidat de tilmelder til mødet, udtaler Bent Christensen, og slår fast at det i invitationen dog er tydeligt at der skal diskuteres lokale emner.

Og De Radikale mener ikke, at de har gjort noget forkert.

- Invitationer til kommunalvalgsdebatter, der stiles til partiet og ikke til en navngiven kandidat, fordeles i Hovedstadens Radikale Venstre efter tre kriterier: Hvor højt kandidaten står på listen, sagkundskab samt hvilken bydel, der har indstillet kandidaten. Der er derfor  ikke noget opsigtsvækkende i, at debatten i Vanløse tages af en anden kandidat. Alle vores kandidater er opstillet i hele Københavns Kommune og de interesserer sig ikke kun for den del af byen, de selv bor i, udtaler Formand i Hovedstadens Radikale Venstre, Søs Haugaard og slår fast, at det er kampagneudvalget, der vurderer, hvem der deltager i debatterne.

Men når man ser på  kandidatlisten er Emil Sloth Andersen jo foran Kim Mandix, og han er desuden opstillet i Brønshøj, Husum og Vanløse. Hvad er så argumentet for, at Kim, selvom han kun lever op til et ud af jeres tre kriterier, nemlig sagkundskab, er prioriteret foran Emil?

- Sagkundskaberfaring og kompetence, svarer formanden.

Så sagkundskab fylder mere end de to andre kriterier?

- Det er en helhedsvurdering.

Kan du garantere, at det faktum at Kampagneudvalget er eller i hvert fald har været trætte af Emil, som du tidligere har udtalt i Berlingske, ikke har betydning for Kampagneudvalgets helhedsvurdering?

- Ja, svarer formanden og fortsætter.

- Og der ingen medlemmer, der er blevet forment adgang fra partiets lokaler, men de frivillige, i for eksempel kampagneudvalget, bestemmer selv, hvilken hjælp og støtte, de vil yde til de enkelte kandidater, siger hun afsluttende.

Vi har i en tidligere artikel skrevet, at De Radikale ikke var vendt tilbage på vores henvendelse. Det er ikke rigtig. De havde ringet til redaktionen på et telefonnummer, der desværre ikke var i VanløseLIVs varetægt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Den store bagedyst

Min mors sygdom lærte mig at springe ud i livet

corona belønning

Se, hvem der får 5.600 kroner i bonus: Kommunen belønner udvalgte medarbejdere for deres corona-indsats

Samfund

Mystisk kors i Damhussøen

Politik

Sinem fik 3480 personlige stemmer uden valgplakater

Sygeplejerskekonflikt smitter af på studerende: - Jeg frygter, at jeg kommer til at lave fejl

Samfund

Desperat enlig mor tæt på at blive butikstyv: Jeg har grædt foran mine børn

Samfund

Cykel- og gangsti spærret rundt om Damhussøen- og engen de næste par uger: Det kan være svært at se, hvor svækkede træerne er

Vanløse

Lørdagens coronatal: Syvende dag i træk med over 4000 nye coronatilfælde

Samfund

Susannes børns legetøj ender som julegaver til børn i økonomisk pressede familier: Det kan ske for os alle

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Samfund

Vanløse samler sig om indsamling til pressede familier: Jeg var ikke et øjeblik i tvivl

Politik

Venstre: Vi skal have en helhedsplan for Vanløse Bymidte

Mangel på sygeplejersker For abonnenter

Her er prisen for at stoppe sygeplejerske-flugten

Annonce