Annonce
Klima

Klimagruppe: Hvordan vil politikerne sikre de bløde trafikanter - på vejen mod CO2-neutralitet i 2025?

Albert Astrup Christensen og Anita Kirk er med i en lokal Vanløse-klimagruppe, der nu vil råbe politikerne op Foto. Chili Djurhuus
En gruppe borgere i Vanløse har stiftet en klimagruppe, med henblik på, op til kommunalvalget, at få politikerne til at tale om klima.

En gruppe borgere i Vanløse har stiftet en klimagruppe, med henblik på, op til kommunalvalget, at få politikerne til at tale om klima.
Gruppen skriver.

- Vi ønsker, at den grønne trafik skal være et sikkert valg for alle trafikanter. Vi foreslår at reducere hastigheden for den motoriserede trafik. Konkret foreslår vi hastighedsbegrænsninger på 40 km/t på de store indfaldsveje som f.eks. Jyllingevej, og 30 km/t på de små og smalle veje samt på skolevejene. Vi foreslår desuden at forbedre vejkryds og overgange for cyklister og fodgængere f.eks. en krydset Ålekistevej/Peter Bangs Vej/ Ålholmvej/Grøndals Parkvej samt overgang på Jyllingevej ved Krogebjerg og trafikbegrænsende foranstaltninger på de store veje for biltrafikken. Udbygning og forbedring af sikre cykelstier til og fra skolerne i Vanløse.

I denne uge stiller klimagruppen politikere følgende spørgsmål:

Annonce

Kære politiker.

Hvordan vil du sikre de bløde (og grønne) trafikanter – på vejen mod CO2-neutralitet i 2025?

Rikke Skovgaard Andersen

-  Jeg arbejder sammen med mit parti på at få sat hastigheden ned i hele byen. Hvis vi ellers kan få lov af politiet, så skal hastigheden også ned i Vanløse – inklusive de store veje. Det er et langt sejt træk, fordi det koster penge at dæmpe hastigheden på store veje, men det er vigtigt.

På Vanløses mest trafikerede veje kan det være svært at krydse trygt på gåben. Heldigvis er der nu fundet penge til lysregulering ved overgangen Krogebjerg/Jyllingevej. I den anden ende af bydelen savner mange fodgængerfeltet over Godthåbsvej ved Grøndal Station. Det vil jeg gerne have genetableret hurtigst muligt.

Jens-Kristian Lütken (V)

Der skal etableres flere cykelstier de steder hvor der er stærk trafik. Venstre er enige i at cykelstier på f.eks. Hyltebjerg Alle, Jyllingevej og Jydeholmen er oplagte muligheder som bør undersøges nærmere. For Venstre er det afgørende at det er trygt at cykle i København og at cyklen er førstevalget for de fleste københavnere, men der skal også være plads til biler, da mange københavnere har brug for en bil, hvis hverdagen skal hænge sammen.

Annonce

Jonas Neivelt (SF)

Cykelinfrastrukturen skal udbygges, og det skal den mange steder i bydelen.

Lige nu går der faktisk en supercykelsti – den såkaldte Albertslundrute – gennem Vanløse. Den går fra Damhussøen og op ad Hyltebjerg Allé og Linde Allé op til Grøndals Parkvej. Problemet med den er blot, at der ikke er nogen cykelsti på supercykelstien. Det kunne man starte med. Man kunne med fordel også lave supercykelsti ud ad Jyllingevej. Det vil gøre en ret smal cykelsti bredere og dermed lægge op til, at flere tager cyklen, når de skal ind og ud ad København. En smallere Jyllingevej vil også føre til, at man kan sænke hastighedsbegrænsningen på vejen fra den nuværende 60 kilometer i timen på strækningen fra kommunegrænsen og op til Jyllingevej Station. Det er også godt for trafiksikkerheden. Samtidig bør man naturligvis også lave en cykelsti på Jydeholmen. Det er faktisk en skolevej til en af kommunens største skoler. Der kører skolebørnene i dag uden cykelsti på en vej med fire forskellige busruter.

Kære politiker. Hvordan vil du sikre de bløde (og grønne) trafikanter – på vejen mod CO2-neutralitet i 2025?

Klimagruppen

- Jeg er med på, at de bedre forhold for cyklister betyder dårligere forhold for bilister. Sådan er det jo. Men de dårligere forhold for bilister kan også betyde, at flere fravælger privatbilismen, og det er kun godt for klima og folkesundhed. Jeg er også med på et tilskud til elcykler. Ikke mindst til elektriske ladcykler, så familier har bedre mulighed for at vælge en elektrisk ladcykel frem for en bil. Den slags cykler bliver tit stjålet. Jeg kunne godt tænke mig, at politiet begyndte at tage cykeltyverier alvorligt. I dag er det alt for tit en forbrydelse uden konsekvens.

Annonce

Charlotte Lund (EL)

Sikkerhed spiller en stor rolle, for om man kan lokkes op på jernhesten i trafikerede områder som Hulgårdsvej, Sallingvej, Hillerødgade og Godthåbsvej, derfor bør Vanløse blive en del af trafikministeriets forsøgsordning om fartbegrænsning på 40 km/t.

Annonce

Jens Wedenborg

- Den motoriserede trafikafvikling i hele København optimeres ved bedre brug af lyssignaler, således at færrest muligt holder for rødt lys og at det sker i kortest mulig tid med deraf mindre forurening til følge. I Vanløse Lokaludvalg har vi i en årrække kæmpet for at forbedre vejkryds og overgange for cyklister og fodgængere i bydelen, men de tal vi bliver præsenteret for af forvaltningen understøtter ikke den bekymring som borgerne angiver. Deraf ikke sagt, at sikkerheden ikke skal forbedres men, at diskussionen om hvor og hvilke præcise tiltag der skal til er sværere end som så. Der blev afsat midler til "den bydækkende tryghedskortlægning af børns gang og cykling til skole og fritid" ved budget 2020 og arbejdet fortsætter således. Desuden blev der i budgettet for 2022 afsat penge til etablering af signalregulering i krydset Krogebjerg/Jyllingevej.

Annonce

Emil Sloth Andersen (RV)

På Jydeholmen i Vanløse parkerer bilerne i dag inderst mod fortorvet, mens cyklister er mere eksponeret i forhold til trafikken. Jeg vil sørge for, at cyklisterne har optegnede cykelstier tættest på fortorvet. Parkerede biler kan dermed faktisk fungere som afskærmning for cyklisterne.

Annonce
Danmark

Ny aftale øremærker 11 ugers barsel til begge forældre

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Samfund

Vanløses skjulte vinbutik: Vi er nok lidt utraditionelle

Offentlige midler

Nye beskyldninger: Borgmester brugte kommunens medarbejdere til at reklamere for sit parti

Samfund

Dagmar vinder PlanBørnefondens Pigepris: Det skal pengene bruges til

Trafik

SF vil lukke 100 gader for gennemkørende trafik

Alarm 112

Vognmand mister bil efter taxachaufførs alt for høje fart

Knæk cancer

Troels Trier donerer værk til Vanløse knækker cancer: Det handler om liv og død

LIV inviterer

3-2-1 ... Nedtællingen er for alvor begyndt til dette års kvindemesse

Trafik

Katrinedalskvarteret er en labyrint: Vi laver u-vendinger uafbrudt

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Knæk cancer

Sofie bekæmper frygtet sygdom med havestol

Samfund

Flemming Fenger ønsker hjælp fra lokal stjerne-arkitekt til at løse cykelkaos ved Vanløse Station

Knæk cancer

Vanløse knækker Cancer for femte gang: Lav din egen indsamling og vær med

Annonce