Annonce
Indland

Klimabidrag skal mindske flyrejser i Region Hovedstaden

Region Hovedstaden har indført et klimabidrag på tjenesterejser med fly. Det skal motivere ansatte til at finde klimavenlige alternativer, når de skal ud og rejse. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Region Hovedstaden indfører klimabidrag på flyrejser for at få ansatte til at finde klimavenlige alternativer.

For at mindske ansattes tjenesterejser med fly har Region Hovedstaden per 1. januar indført et klimabidrag på 500 kroner per flyrejse.

Det oplyser Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

- Vi flyver mere og mere i Region Hovedstaden, og det har ført til en massiv stigning i CO2-udledningen fra tjenesterejser med fly. Den udvikling skal vi have bremset, siger formand for klima- og miljøudvalget Line Ervolder Christensen (K).

Annonce

Mellem 2015 og 2019 er det gået den gale vej i forhold til tjenesterejser med fly i regionen. I den periode er CO2-udledningen relateret til flyrejser ifølge regionens beregninger steget med 31,4 procent.

Tjenesterejser med fly står for næsten 50 procent af regionens CO2-udledning fra transport.

Meningen med klimabidraget er ifølge formanden, at de ansatte skal undersøge alternativer, før de vælger at booke en rejse med fly.

Alternativerne kan eksempelvis være at rejse med tog eller holde et møde online i stedet for et fysisk møde.

Her er nyheden hos Region Hovedstaden

Pengene fra klimabidraget skal gå til en intern pulje, som skal være med til at styrke regionens grønne omstilling.

Det kan eksempelvis være at øge andelen af genanvendelige materialer eller købe elbiler til patienttransporten, fremgår det af pressemeddelelsen.

Patientrejser er i øvrigt undtaget det nye klimabidrag, oplyses det.

Det samme er flyrejser til og fra Bornholm, som er en del af Region Hovedstaden.

Det skyldes, at der ifølge pressemeddelelsen ikke findes et klimavenligt rejsealternativ til og fra Bornholm, da hurtigfærgen udleder mere CO2 end fly.

- Det er vigtigt, at vi ikke svækker muligheden for god behandling, bare fordi man bor på Bornholm. Derfor er det helt rigtigt, at vi fritager tjenesterejser til Bornholm for klimakompensation, siger Line Ervolder Christensen.

Ordningen om den interne klimakompensation på flyrejser er politisk vedtaget i regionen i forbindelse med budgetaftalen for 2021.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lige ned i lommen

Simon forvandlede 12,5 kroner til 100.000 kroner på et splitsekund: - Det betyder ikke så meget i vores økonomi

Penge til sportshaller i bytte for vindmøller og solceller: - Det er slet ikke nok, siger formand for landdistrikter

Kristian bor i en campingvogn og vender hver en krone, mens han uddanner sig på ny: - Vi har brug for at se på, hvordan det ikke er urealistisk for voksne at lave et sporskifte

Annonce