Annonce
Vanløse

Insekter, blæksprutter og hestebønner: Vi tog på Tomorrow Festival for at blive klogere på hvordan vi bliver mætte i fremtiden

Tomorrow Festival blev afholdt før første gang i år. Her kombinerede de musik, øl og morgendagens bæredygtige alternativer. Foto: Sine Bindslev Caspersen.
I fremtiden skal vi spise meget mere lokalt - både det vi får fra lands og til vands - og så skal vi gøre det i samlet i flok, før det virkelig batter.

Bæredygtighedsfestivalen Tomorrow blev afholdt første gang i år, og kombinerede den klassiske festivalfølelse med musik og øl med et verdensomspændende emne; bæredygtighed og forandring.

Hos Byens Bedste LIV var vi selvfølgelig meget interesserede i alle de bæredygtige madboder, som var opstillet på festival pladsen.

Spis mere dansk

Meyers stod i spidsen som hovedleverandør, og ifølge den faglig rektor fra Meyers, Bo Frederiksen, er valg af råvarer afgørende for hvor stort et CO2-aftryk, de som madleverandør sætter. Derfor er det røde kød helt afskåret, for i stedet at eksperimentere med grøntsager som selleri i både sprængt, bagt, røget og syltet form.

Vi skal blive meget bedre til at anvende de råvarer, som kommer fra Danmark og lære hvilke nye sorter, det danske klima tillader. Ifølge Bo Frederiksen er der i øjeblikket stort fokus på bælgfrugter som kikærter, linser og hestebønner, som flere danske godsejere laver forsøgsdyrkninger med.

Meyers kom også med fremtidens bud på den populærere lobsterroll, hvor hummerhalerne var udskiftet med blækspruttestykker, derfor kaldet en ’squidroll’. Der er nemlig en stor bestanddel af blæksprutter i de danske farvande. Derfor vil du muligvis snart se flere retter med blæksprutte på menukortene rundt omkring i landet og i kølediskene.

Annonce

Nye flerbenede proteinkilder

Ud med det røde kød og ind med insekter. Alternativerne til en proteinrig kost findes ikke kun fra grønne bælgfrugter men også fra brune biller og græshopper.

Insekterne har endnu ikke vundet indpas i den danske madpyramide, men ifølge virksomhederne Bugging Denmark og Syngja, som sammen havde en bod på festivalpladsen, vil insekterne indgå i fremtidens proteinrige kost.

Her havde Bugging Denmark udarbejdet en kogebog med insektrige tretter, og Syngja præsenterede ingefærdrink med insektpulver, som alternativ til proteinpulver.

Annonce

Vi skal snakke og spise sammen

På Tomorrow er der to valgmuligheder, når du er sulten efter en saftig burger: planteburger fra Meyers eller Planteburger fra Planteslagterne.

Programchef, Rasmus Quistgaard, forklarer, at når vi alle er i samme båd og spiser bæredygtigt sammen, tager vi hånd om klimakampen i samlet flok:

- Skal vi være bæredygtige alene i skolen eller på arbejdspladsen, bliver det svært. Det der virker, når vi skal præge folk til at leve mere bæredygtig, er at skabe fællesskaber. Derfor vil vi gerne generere mere fællesskab ved at være i samme rum, snakke sammen og spise sammen, og se, at der er andre, som også gør det.

Om Byens Bedste Liv

Denne artikel er fra Byens Bedste LIV til dig, for at inspirere og friste, så du kan gå på opdagelse i hele vores smukke hovedstad.

Byens Bedste LIV er vores anbefalingsunivers på Instagram, hvor vi anbefaler de bedste spise -og drikke oplevelser til hinanden.

Nævn @byens_bedste_liv i et opslag eller brug hashtagget #byensbedsteliv. Så giver vi din anbefaling videre.

Følg os på Instagram ved at scanne QR koden med dit mobilkamera. Så bliver du ført videre til vores Instagram profil.

Annonce
Boligskandalen i Dalhusene

Jeg ved ikke, om jeg skal gå med styrthjelm: Loftet falder ned i Kims lejlighed

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Vanløse IF tæt på sejr: De havde fortjent den

Boligskandalen i Dalhusene

Loftet faldt ned: De burde have været genhuset

Debat

Brug krudtet på en bedre bymidte fremfor tomme løfter

Samfund

Lav vandstand i Damhussøen og dårlig lugt: Få forklaringen her

Det sker

Oplev Vanløses street-art: Kom med VanløseLIV på en eksklusiv byvandring

Danmark

Hele familien gik ned med corona - femårige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Samfund

Fond havde 1,35 mio. kr. i ubrugte tilskudsmidler: Pengene er betalt tilbage

Vanløse

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Det sker

Læserarrangement på Charlottenlund Travbane: Du kan nå det endnu

Byens Bedste LIV

- Når man hænger en kæmpe diskokugle op i loftet er stemningen ligesom lagt

Danmark

Løvkvist til DF-årsmøde: Den weekend, Pia Kjærsgaard mistede sit parti

Sport

Chris Anker Sørensen er omkommet efter trafikulykke i Belgien

Danmark

14.028 klip i kørekortet på et halvt år: Alt for mange er optaget af mobiltelefonen i trafikken

Annonce