Annonce
Debat

Hvorfor skal naturen bidrage til Metroen?

Demonstrerende mod byggerierne på Amager Fælled og Stejlepladsen søndag den 16. maj. Foto. Aage Christensen

I Vanløse Liv 19. maj forsøger SF's kandidat til kommunalbestyrelsen Jonas Neivelt at bibringe hans vælgere den vildfarelse, at salget af 'Lærkesletten' skal nedbringe den gæld, som Københavns Kommune skylder udviklingsselskabet 'ByogHavn' for etableringen af Metroen.

Imidlertid undlader han at oplyse læserne om, hvem det er kommunen skylder en masse penge. Det er Københavns Kommune. Hvad alle ved, så ejer Københavns Kommune 95 procent og Staten 5 procent af udviklingsselskabet ByogHavn.

Hvorfor er det så lige naturen, der skal bidrage til Metroen og dens videre udvikling. Den natur vi har ødelagt på hele den københavnske del af Amager Fælled bliver jo ikke retableret andet sted i København.

Annonce


Skal vi udstykke Store Dyrehave eller Tokkekøb Hegn for at få råd til Hillerødmotorvejens forlængelse?

Petter Dalgaard


I dag er det gratis at låne penge, ja vi kan endda tjene på at låne. Det er blevet oplyst af regeringen i tilknytning til diverse hjælpepakker. Hvorfor låner vi så ikke bare de penge, der skal bruges til fortsat udbygning af Metroen. Penge kan altid skaffes, det kniber mere med naturen.

Hvordan skal financieringen af regeringens infrastrukturplan så gennemføres? Skal vi udstykke Store Dyrehave eller Tokkekøb Hegn for at få råd til Hillerødmotorvejens forlængelse? Skal Lille og Store Vildmose i Nordjylland udstykkes for at få råd til den nye Limfjordsbro? Så det er helt korrekt at være bekymret for både Bellahøjmarkens, Fælledparkens og Damhusengens fremtid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Månedens Buket

Nørkleriet: Vi føler os set

Annonce