Annonce
Det sker

Hus Forbi fylder 25 år og fejrer Vanløse på den anden ende: Vi er et fællesskab på tværs af lag

Bestyrelsesformand i Hus Forbi, Simon Nielsen, glæder sig til at fejre sølvbryllup og ikke mindst fællesskabet, når Hus Forbi, Jernbane Alle 68, åbner 'Vanløse på den anden ende' med et hornorkester. Foto. Privat
Når byfesten Vanløse på den anden ende går af stablen 18. september går Hus Forbi all in på at fejre fællesskabet med Vanløse og resten af Danmark.

Når Vanløse 18. september er på den anden ende, går Hus Forbi all in og fejrer sine 25 år i og udenfor Jernbane Alle 68, hvor Hus forbi bor. Og der vil selvfølgelig være en æresport.

Hus Forbi, Vanløse og danskerne hænger uløseligt sammen, og det har de gjort i 25 år.

Hus Forbi er lig med sælgeren på gaden, den gule taske, kalenderen på køleskabet og den månedlige avis. Det er integrerede dele af den danske hverdag, men det til trods, så oplever de skæve eksistenser, de socialt udsatte og de hjemløse at stå alene - udenfor fællesskabet.

Annonce

Og i anledning af Hus Forbi har 25 år jubilæum, vil Hus Forbi rette fokus på det som, vi deler fremfor det som skiller os fra hinanden.

Fælles om Vanløse

- For er der noget, de seneste år med selv isolation og karantæner har bevist, så er det, at intet er mere dansk og mere værd at kæmpe for end det danske fællesskab. Et fællesskab hvor vi kommer hinanden ved, deler holdninger, ser hinanden i øjnene og investere tid i hinanden. Og det er et fællesskab, som eksisterer på tværs af samfundets forskellige lag. Fællesskabet og vores fælles store kærlighed dertil ønsker vi at dyrke og hylde under titlen 'Kærlighed til Fællesskabet', fortæller Hus Forbis bestyrelsesformand, Simon Nielsen. Han fortsætter.

- Hus Forbi er et socialt fællesskab for hjemløse, social udsatte og skæve eksistenser, som ofte er uden for det store samfundsfællesskab. Men vi er også et fællesskab med danskerne, som køber Hus Forbi avisen, når de møder en sælger på gaden. Sammen skaber vi en meningsfuld ramme for mødet mellem sælgere og køber, en værdig udveksling af aviser, mønter, holdninger, smil og grin, fortæller Simon der derfor mener, at det er oplagt for Hus Forbi, at når Vanløse er på den anden ende og Jernbane Alle lukkes ned, til glæde for flere tusinde borgere, at markere 25 år på gaden i et fællesskab med danskerne.

Der er ikke noget mere naturligt for os, end at fejre vores sølvbryllup - med danskerne, i Vanløse, sammen med alle vores glade naboer.

Simon Nielsen, bestyrelsesformand i Hus Forbi

- Gadefesten minder os om vigtigheden af fællesskaber mennesker imellem.

Annonce

Fejrer fællesskabet med Vanløse

Hvad kan man opleve hos Hus Forbi 18. september?

- Hos os på Jernbane Alle 68 hvor Hus, bliver du inviteret med til dit eget sølvbryllup. 25 år mellem sælger og købere af Hus forbi. 25 år med en forening, som integrerer sociale, udsatte i et fællesskab, som skaber en ramme for et samfundsproblem, vi alle kan engagere os i.

VIDSTE DU AT.......

- Mere end 95% af alle danskere kender Hus Forbi.

- De fleste danskere kan genkende en sælger på gaden, den gule taske, den sorte uniform og det gule logo - eller Hus Forbi avisen på armen af en sælger.

- Omkring 90 procent af danskerne har en positiv opfattelse af Hus Forbi eller sympati for sagen.

- Langt de fleste køber avisen for at støtte sælgeren eller bakke op omkring samfundsproblemet. Kun en meget lille del, mindre end 15 procent, er interesseret i samtalen med en udsat, få hans/hendes historie eller er interesseret i at få en avis med relevant stof om emnet.

- Hjemløshed opleves ikke som selvforskyldt eller selvvalgt.

- Hjemløse, social udsatte og skæve eksistenser, opleves som nogle der er uden for vores samfund, uden for fællesskabet. Langt de fleste danskere mener, at alle i Danmark er en del af fællesskabet og derfor bør hjælpe, at Samfundet burde gøre mere for de hjemløse. Det at være social udsat, er ikke ens eget problem.

- Man kan ikke donere penge til Hus forbi. Hus Forbi værner om mødet på gaden mellem mennesker. Det giver social udsatte og hjemløse noget at stå op for, det giver mange udsatte en positiv energi, at opleve kontakt med andre. Du kan der for ikke donere penge til Hus forbi eller tegne et månedsabonnement på avisen. Vi opfordre altid danskerne, til at møde de hjemløse på gaden. Det er mødet og samtalen på gaden der er vigtig. Det er øjenkontakt, en anerkendende bemærkning, et smil eller ønske om en god dag, der gør forskellen.

Kilde. Hus Forbi

Hvorfor holde sølvbryllup?

- For os er 25 års jubilæum som et sølvbryllup med Vanløse og resten af danskerne. Det er jo som et langt ægteskab. Vi har været en del af danskernes hverdag, og de en del af vores i 25 år. Der er ikke noget mere naturligt for os, end at fejre vores sølvbryllup - med danskerne, i Vanløse, sammen med alle vores glade naboer, svarer Simon der sammen med resten af Hus Forbi glæder sig at give tilbage til samfundet.

- Vi vil gerne vise, hvor meget vi værdsætter den støtte, vi oplever i hverdagen, siger Simon Nielsen, der glæder sig til at fejre de 25 år og Vanløse, når byfesten går i gang.

Hus Forbis sølvbryllup

10.00 til 10.30: Sølvbryllup morgenvækning m. Hornorkester, der åbner gadefesten med tonerne, 'Det er så yndigt at følges ad.' Hus Forbi giver rundstykke og kaffe til alle der kommer forbi - i bedste klassiske sølvbrullups stil.

10.30 - 12.00. Gade-jazz,  'JazzKavaleriet'.

12.30 - 13.30 Musik til folket - Hus Forbis husorkester, Spillefolk

14.00 - 15.30, John Mogensen Jam

Hus Forbi giver pølser, øl og vand - i baggården.

Alle er velkomne.

Annonce
Boligskandalen i Dalhusene

Jeg ved ikke, om jeg skal gå med styrthjelm: Loftet falder ned i Kims lejlighed

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Vanløse IF tæt på sejr: De havde fortjent den

Boligskandalen i Dalhusene

Loftet faldt ned: De burde have været genhuset

Debat

Brug krudtet på en bedre bymidte fremfor tomme løfter

Samfund

Lav vandstand i Damhussøen og dårlig lugt: Få forklaringen her

Det sker

Oplev Vanløses street-art: Kom med VanløseLIV på en eksklusiv byvandring

Danmark

Hele familien gik ned med corona - femårige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Samfund

Fond havde 1,35 mio. kr. i ubrugte tilskudsmidler: Pengene er betalt tilbage

Vanløse

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Det sker

Læserarrangement på Charlottenlund Travbane: Du kan nå det endnu

Byens Bedste LIV

- Når man hænger en kæmpe diskokugle op i loftet er stemningen ligesom lagt

Danmark

Løvkvist til DF-årsmøde: Den weekend, Pia Kjærsgaard mistede sit parti

Sport

Chris Anker Sørensen er omkommet efter trafikulykke i Belgien

Danmark

14.028 klip i kørekortet på et halvt år: Alt for mange er optaget af mobiltelefonen i trafikken

Annonce