Annonce
Ups

Forældre skulle aflevere børn i skole: Da de kom frem, ventede politiet

Skolepatruljerne har haft travlt, efter skolerne blev genåbnet. Her har mange forældre tilsyneladende haft svært  ved at huske færdselsreglerne. Foto: Christian M. Olsen
Det har for en del forældre i hovedstaden knebet med at overholde færdselsreglerne.

Færdes man på skoleveje, skal man udvise ekstra hensyn. Det kan de fleste nok blive enige om. Men for nogen er der tilsyneladende langt fra, hvordan man bør opfører sig - til hvordan man reelt gebærder sig i trafikken.

I hvert fald konstaterer Københavns Politi, at det for en del forældre har knebet med at overholde færdselsreglerne i løbet af den første uge, hvor eleverne har været tilbage på skolebænken.

Blandt andet har 83 bilister fået bøder for at trodse 'indkørsel forbudt'-skilte, mens 11 har fået bøder for at standse steder, hvor der er standsning forbudt. Derudover har tre bilister fået klip i kørekortet. En kørte over for rødt lys på en skolevej, en lavede en ureglementeret overhaling - mens den sidste talte i mobiltelefon i bilen.

Annonce

- Færdselsreglerne er lavet for, at vi alle kan komme sikkert frem, og man udsætter både sig selv og andre for fare ved ikke at overholde dem. Det gælder i særdeleshed ved skoleveje, hvor mange børn og unge, der er nye i trafikken, færdes, siger politikommissær Bettina Appleyard.

Bøder til elever

Men det er ikke kun forældrene, der har haft problemer med at overholde færdselsreglerne. Også flere elever har haft en hilsen med hjem fra politiet.

29 cyklister har fået bøde for at køre over for rødt lys på skoleveje, 13 har fået en bøde for at cykle mod ensretningen - mens 63 cyklister kørte uden lys. Af de 63 var 15 børn under 15. De har derfor ikke fået en bøde. I stedet fik deres forældre et opkald fra politiet.

Her har politiet slået til

Fra 5.-11. januar har Københavns Politi haft en særlig indsats på skolevejene. Her har de sat ind:

  • Nyboder Skole, København K

  • Nørrebro Park Skole, København N

  • Lykkebo Skole, Valby

  • Store Magleby Skole, Dragør

  • Tagensbo Skole, København NV

  • Johannesskolen, Frederiksberg

  • Peder Lykkes Skolen, København S

  • Skolen på Nyelandsvej, Frederiksberg

  • Chr. Døttreskole, København K,

  • Sankt Ansgars Skole, København N

  • Skolen i Sydhavnen, København SV

  • Pilegårdsskolen, Kastrup

  • Dia Privatskole, København N

  • Damhusengens Skole, Vanløse

  • Bavnehøj Skole, København SV

  • Brønshøj Skole, Brønshøj

  • Inst. Sankt Joseph, København Ø

  • Lindevangskolen, Frederiksberg

  • Ellebjerg Skole, København SV

  • Kastrupgårdsskolen, Kastrup

  • Skolen ved Søerne, Frederiksberg

  • Krydset Sønder Boulevard, København V

  • Byens Skole, Valby

At så mange børn kørte uden lys, overrasker Bettina Appleyard,

- Vores patruljer har desværre også måttet ringe til en del forældre, hvis børn kørte uden lys på cyklerne. Det kan være farligt, fordi man så er svær at se i morgenmørket, så derfor har forældrene fået en kraftig opfordring til at få styr på lygterne på deres børns cykler, siger Bettina Appleyard.

Politiet har haft sin målrettede færdselsindsats ved skoleveje fra 5.-11. januar. Der er i alt blevet uddelt 208 bøder.

Færdselsreglerne er lavet for, at vi alle kan komme sikkert frem, og man udsætter både sig selv og andre for fare ved ikke at overholde dem

Bettina Appleyard, politikommissær
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Corona

Højeste smittetal i Vanløse nogensinde: Lider din virksomhed, daginstitution eller skole?

Samfund

Derfor ligger Fengergrunden brak: Det startede med tre konkurser

Fidus For abonnenter

Tjener millioner på gylden fidus: Christiania-advokat skifter forklaring

Feminisme

- Er du min mor i dag? Sammen med seks andre kvinder opfostrede Inger en datter

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

Permanent opholdstilladelse

Enhedslisten går ind i sag om Vanløse-frisør: Reglerne er for rigide

Million-fortjeneste For abonnenter

Efter gigantisk prisfest: Nu er der dårlige nyheder til boligejerne i hovedstaden

Vanløse

Mandagens coronatal: Ny smitterekord

Offentlig transport For abonnenter

Få overblikket: Her holder S-tog stille i weekenden

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Byliv

Hjælp dit lokale spisested: Stor madfestival giver dig gastronomiske lækkerier til en god pris

Permanent opholdstilladelse For abonnenter

Azadeh fra Vanløse har knoklet i sin frisørsalon i seks år: Prisliste spænder ben for permanent opholdstilladelse

Samfund

- Kommende butik  på Jydeholmen bidrager ikke til et levende eller indbydende hjørne

Annonce