Annonce
Børneliv

FDF Vanløse modtager 20.000 fra Nordea Fonden: Nu kan vi afholde endnu flere udendørs aktiviteter

FDF K19, Vanløse er glade for donationen fra Nordea Fonden på 20.000. Foto. Nordea Vanløse

- Donationen betyder, at vi kan holde endnu flere aktiviteter og ikke mindst bedre aktiviteter udenfor, fortæller Ida Sofie Kristensen fra FDF K19, Vanløse.

Og aktiviteterne skal blandt andet holdes i to nykøbte telte på hver 90 kvadratmeter -  også kaldt mastesejl, som FDF-K19 nu har råd til fordi Nordea Fonden, har doneret foreningen 20.000 kroner.

- Det er lidt som en stor tipi med en pæl i midten, fortæller Ida Sofie Kristensen og fortsætter.

Annonce

- Vi har et telt fra 80'erne, som desværre ikke længere lever op til de sikkerhedskrav, der er til større forsamlingstelte i dag, og som vi derfor ikke bruger længere. Så det en stor hjælp til kredsens drift, at vi nu kan erstatte det gamle telt med nye. På grund af corona og afstandskrav havde vi samtidig en en del udgifter til leje af netop forsamlingstelte på vores sommerlejr i 2020 - og vi regner med at skulle bruge den ekstra plads, vores nye telte kan give os, på vores lejr i år også. Derfor falder pengene til de nye telte bestemt på et tørt sted. Pengene gør det muligt for os at give børn og unge flere fede FDF-oplevelser, afslutter Ida Sofie Kristensen.

Og ifølge Josefine Holm Jensen fra Nordea Vanløse, var FDF et oplagt valgt.

Sådan ser det mastesejl ud som FDF køber to af. Foto. https://www.presenco.dk/

- Nordea-Bank og Nordea-Fonden har et almennyttigt formål og støtter projekter, som fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. Her falder det i en højere enhed, at Nordea Fonden kunne støtte FDF – K19 Vanløse ved at kunne give dem mulighed for at købe et stort forsamlingstelt, som gør det muligt for kredsen at give børn, unge og lederne yderligere plads til deres sommerlejr og andre arrangementer.

Hvis man som forening ønsker at søge om støtte af Nordea Fonden kan man søge via det her link: https://nordeafonden.dk/soeg-stoette

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Månedens Buket

Nørkleriet: Vi føler os set

Annonce