- Min datter hedder Sinaia, min søn hedder Bee, og så elsker jeg Sinaiørkenen. Deraf navnet, siger indehaver af den nye tøj og interiørbutik, SinaiaBee, Thalie Dror og griner.
Thalie Dror har tidligere haft en popup-butik i Helsingør, og nu er hun rykket til Vanløse, med det formål at sælge varer udelukkende fra Indien.
- Alle mine produkter er fra Indien. Det er unikums-produkter. Alt fra økologiske bomuldshåndklæder til lækre designs af kimonoer og kaftans, syet om af gamle indiske sarier, smykker, håndsyede sengetæpper, puder, pasmina-sjaler og meget andet, fortæller Thalie Dror, der slår fast, at hun forsøger at købe alt hos familiedrevede virksomheder.
Rejsen blev en levevej
Thalie Drors interesse for tekstiler blev vækket på en rejse til Indien, der varede i fem måneder. Her forelskede hun sig i landet, og da hun besøgte en fattig landsby, faldt hun tilfældigt over nogle håndklæder i ren bomuld. Håndklæder, der nu er blevet hendes levevej.
Tanken bag Sinaiabee er, at der ikke skal være nogle mellemled, således at familierne sælger direkte til hende, og ikke skal betale til mellemmænd.
Thalie Dror.Jeg har et koncept, der hedder one size fits all. Fr størrelse 34 - til 50.
Udover at have sin popup-butik i Helsingør, har Thalie solgt engros til forskellige butikker og virksomheder såsom håndklæder til Frederiksberg Svømmehal og tekstiler til House og trend.
Og hendes tekstiler passer alle.
- Jeg har et koncept, der hedder one size fits all. Fr størrelse 34 - til 50. fortæller Thalie Dror.
Hvem designer dit tøj?
- Min veninde Lena Rajakumar og så er jeg selv begyndt at tro på at jeg kan, svarer Thalie Dror.
SinaiaBee ligger på Godthåbsvej 260 og åbner 29. april.