Annonce
Indland

Dronningen hyldes i musical med nedslag fra hendes liv

Dronning Margrethe har i år 50-års regentjubilæum, og der kunne ifølge producent og dirigent Mikkel Rønnow ikke være en bedre anledning til at skabe en forestilling om hendes "exceptionelle liv og virke", siger han i anledning af nyheden om, at en musical med titlen "Margrethe" får premiere i sommeren 2023. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Musicalen "Margrethe" fortæller historien om dronning Margrethes liv. Den får premiere i 2023.

Dronning Margrethe kunne fredag fejre 50 år på tronen, og det er blevet fejret med gaver i form af blandt andet kunstværker, erindringsmønter og jubilæumsfrimærker.

Men endnu en hyldest har dronningen fortsat til gode.

I sommeren 2023 får den første musical om dronning Margrethe premiere.

Annonce

Det oplyser teaterselskabet Mikkel Rønnow Musicals i en pressemeddelelse.

- En både storslået, episk og intim rejse gennem et helt liv om alt det, der har været med til at forme en dronning - både som menneske og som regent, lyden beskrivelsen.

Musicalen "Margrethe" indeholder nedslag fra dronningens liv - lige fra fødslen i 1940 til i dag.

Den kommer rundt om både hendes barndom og om farens, Frederik IX, død i 1972 og dermed arven af tronen.

Også mødet med prins Henrik, børn og rejser, nytårstalerne og "den livslange kærlighedsaffære med teatret" portrætteres.

- Den hårde behandling af prinsgemalen og afskeden med dem man elsker. Erkendelsen af at dybe passioner, som arkæologi og kunst, kan dyrkes, men aldrig helt udleves eller anerkendes på lige fod med andre.

- Dette er historien om et menneske og en dronning, hvor pligten altid vil komme i første række, lyder det i pressemeddelelsen.

Rollen som dronning Margrethe spilles af fire skuespillere i forskellige aldre. Navnene på dem offentliggøres først til foråret.

Musicalen er skrevet og komponeret af trioen Thomas Høg, Lasse Aagaard og Sune Svanekier. De har tidligere stået bag musicals som "Skammerens Datter", "Jordens Søjler" og "Vildheks".

Forestillingen produceres af producent og dirigent Mikkel Rønnow i samarbejde med H.C. Andersen Festivals og Toca Records.

For Mikkel Rønnow har det været en mangeårig drøm at skabe en musical om monarkiet.

Med regentjubilæet "kunne der ikke være en bedre anledning til at skabe en forestilling om hendes exceptionelle liv og virke", udtaler han i pressemeddelelsen.

"Margrethe" får premiere på Det Kongelige Teater i København i juni 2023.

Stykket bliver også opført i Odense og Aarhus.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lige ned i lommen

Simon forvandlede 12,5 kroner til 100.000 kroner på et splitsekund: - Det betyder ikke så meget i vores økonomi

Mød statsministeren: Hun vil have dig til at stemme ja - men hvorfor?

Kristian bor i en campingvogn og vender hver en krone, mens han uddanner sig på ny: - Vi har brug for at se på, hvordan det ikke er urealistisk for voksne at lave et sporskifte

Annonce