Annonce
Danmark

Debat: Forbruget af antipsykotisk medicin skal ned

Debat: Ældre Sagen opfordrer til at skrue op for ambitionsniveauet for landets 90.000 demensramte. Målsætningen er at nedbringe brugen af antipsykotisk medicin med 50 procent og erstatte det med en forbedret pleje- og behandlingsindsats.

Demenssygdomme opleves forskelligt. Men mange oplever i begyndelsen, at det er, som om verden har forandret sig. At folk opfører sig mærkeligt. At der ikke længere er styr på tid og sted. Det kan føles utrygt og skræmmende.

Bjarne Hastrup, Ældre Sagen. Pressefoto

Dokumentarfilmen "Det er ikke slut endnu" er biografaktuel. Den giver et indblik i, hvordan mennesker lever med demens. Filmen sætter fokus på et plejehjem, hvor fællesskab og omsorg i vid udstrækning har erstattet unødvendig medicinering af demensramte. Det skal vi have mere af.

Annonce

Den nationale demenshandlingsplan fra 2016 angav et mål om at nedbringe antipsykotisk medicin med 50 procent og erstatte det med en forbedret pleje- og behandlingsindsats.

Dokumentarfilmen "Det er ikke slut endnu" sætter fokus på et plejehjem, hvor fællesskab og omsorg i vid udstrækning har erstattet unødvendig medicinering. Det skal vi have mere af.

Fra debatindlægget

Antallet af demensramte er i dag cirka 90.000 med cirka 400.000 pårørende, og prognosen er, at antallet vil stige drastisk de kommende år, fordi vi lever længere. Sygdommen er i dag den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark.

Ældre Sagen vil gerne kvittere for, at SF ønsker at afsætte 300 millioner kroner til at udvikle en demenspakke til mennesker med demens. En pakke, SF mener skal være med til at forbedre opsporing, behandling og støtte på demensområdet - til gavn for demensramte og pårørende.

En demenspakke kan være et vigtigt skridt, der er med til at tage højde for, at demens er en fremadskridende sygdom, hvor ønsker og behov løbende ændrer sig i takt med, at sygdommen udvikler sig. Men sådan en pakke kan ikke stå alene.

Ældre Sagen opfordrer til, at vi bliver endnu mere ambitiøse. Der skal følges op på igangsatte initiativer, og der skal søsættes nye, hvor det er nødvendigt. Blandt andet et fokus på, hvordan demensramte og pårørende kan leve et aktivt og meningsfuldt hverdagsliv. Men en demenspakke kan - hvis den udformes rigtigt - være en del af løsningen.

Demensområdet er præget af et stort mørketal. Det er nemlig kun 37.000 ud af de estimerede 90.000 demensramte, der er registreret. Mange får aldrig stillet en diagnose. Og mere end halvdelen af dem, der bliver diagnosticeret, får ikke en specifik demensdiagnose. Årsagen er, at demens er en kompleks diagnose, det kræver et solidt tværfagligt samarbejde mellem læger og eksempelvis psykologer og sygeplejersker, at stille.

For det andet er tidlig opsporing og udredning afgørende for, at vi kan sætte ind med støtte på det rigtige tidspunkt. Forebyggelse og behandling kan være med til at mindske og forhale den kognitive svækkelse. Samtidig kan målrettet rådgivning, støtte og vejledning sættes i gang, mens den demensramte har dømmekraften i behold.

For det tredje er der brug for en kraftig opstramning af koordinering og synlighed af de støtte-, pleje-, og aktivitetstilbud, der er til demensramte og deres pårørende. Alt for mange tabes i dag på gulvet grundet manglende koordinering.

Målene i demenshandlingsplanen siger, at vi frem mod 2025 skal nå frem til 1) 98 demensvenlige kommuner, 2) at flere skal udredes, 3) at mindst 80 procent skal have en specifik diagnose, og 4) at forbedret pleje-og behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin med 50 procent. Der er al mulig grund til at handle nu.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Ny aftale øremærker 11 ugers barsel til begge forældre

Danmark

Heunicke: Flere skal vaccineres hvis Danmark skal være åbent

Annonce