Annonce
Trafik

Bus kører med varmen tændt under hedebølge: - Det er som at træde ind i en ovn

Bus 9A har ved en fejl kørt med varmen tændt, som har betydet en voldsom varm køretur for passagererne. Movia beklager nu de gener, det har medført.  Foto: Julie Stougaard
Borgere, der har kørt med linje 9A, har svedt ekstra under hedebølgen, hvor alle busser på buslinjen har føltes 'som at træde ind i en ovn'. Nu viser det sig, at klimaanlægget i de busser ved en fejl har sendt varm luft ud i bussen i stedet for kold.

- Man er simpelthen ved at besvime. Det er som at træde ind i en ovn. Og når man så endelig kommer hjem, er man helt udmattet af den varme, og man er gennemblødt. Jeg frygter for de ældre mennesker, der kører med bussen, for det er farligt med den varme.

Sådan lyder det fra Lene Santora, da hun kontakter avisen. Hun har gennem længere tid undret sig over den voldsomme hede i 9A, som på trods af hedebølgen den seneste tid har været ud over det sædvanlige.


Annonce

Vi er rigtig kede af de gener, det har givet for vores kunder her midt i sommervarmen.

Per Gellert, plandirektør ved Movia


- Og det er kun den buslinje, men det er alle busserne, jeg har kørt med på den linje. På andre buslinjer er det ikke nær så varmt, fortæller Lene Santora, som klagede over varmen til Movia, men uden at få nogen tilbagemelding.

Kede af generne

Vi har fremlagt problemet for Movia, som har undersøgt sagen, og det viser sig, at der har været en god grund til den voldsomme varme i busserne.

- Der er desværre sket en meget beklagelig fejl, så busser på linje 9A i en kort periode har kørt med varme på bussen i stedet for nedkøling i klimaanlægget. Vi er rigtig kede af de gener, det har givet for vores kunder her midt i sommervarmen, siger Per Gellert, plandirektør ved Movia, i et skriftligt svar og takker Lene Santora for at gøre opmærksom på problemet.

Han oplyser, at der er nu rettet op på fejlen, så de igen kan byde velkommen i tempererede busser også på linje 9A.

Annonce

Indstilles i garagerne

Ifølge plandirektøren har chaufførerne ikke mulighed for at justere på anlægget, da klimaanlæggene indstilles af medarbejdere på garagerne.

Lene Santora er rystet over udmeldingen fra Movia.

- Det lyder helt gakgak. Jeg var ude at køre med linje 9A i dag, og det var ikke helt så varmt som tidligere, men der var stadig varmere end linje 4A og linje 18, som jeg også kører med ofte. Jeg håber, at de hurtigt får taget hånd om problemet, siger hun.

Annonce
112

Har fået nok af vanvidsbilister: Politiet tager nyt våben i brug

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Naboskab

Hare Krishna forkæler Vanløse med hjemmedyrkede grøntsager

I byen

Kvindemesse begynder at tage form: Billetsalget åbner 16. august

Byliv

ONLY i Kronen åben: Vi skulle slet ikke lukke

Byliv

Villads fra Valby: Men burde det ikke have været Villads fra Vanløse?

Debat

Lad beboerne boltre sig på grunden, mens vi venter

Byliv

Kamilla truet med opsigelse: Min søn må ikke få en servicehund

Vanløse

Lørdagens coronatal: 739 nye smittede

Byens Bedste Liv

Det bugner med bagere i hovedstadens gader

Byggeri

To nye broer ved Damhussøen: Hvad med naturbeskyttelseslovens paragraf 3?

Det sker

Årlig byfest 2021: Vi vil skabe en endnu bedre fest end sidste år

Byliv

`Bob` som ny Vanløselitteratur? `En af sommerens litterære bestseller

Byliv

Støttekoncert på Stairway: Hvem skal pengene gå til?

Annonce