Annonce
Den brune rute

Billard i lange baner og Snoopy i nakken

Snoopy bar har mange stamgæster om dagen og et blandet klientel om aftenen. Foto: Lisa Reenberg
Ægteparret Søren og Stine Sigsgaard Hougaard henholdsvis ejer og driver værtshuset Snoopy. Der gang i dem, og de formår at tiltrække både det ældre segment med god mad og hygge, og de unge festglade, der har brug for bordplads og store kander øl.

- Søren sagde en dag for sjov, at hvis folk kom med en tatovering af Snoopy, så kunne de få øl til 10 kroner. Det tog mange til sig, og i dag har 8-9 gæster fået en tatovering af Snoopy, forklarer Stine Sigsgaard Hougaard, der ejer Snoopy.

Søren Sigsgaard Hougaard er daglig leder, og han nikker med et stort smil, da Stine fortæller historien. Han fortæller, at en stamgæst har fået Snoopy tatoveret i nakken, og at det ses tydeligt, da han er skaldet.

Søren plejede at have værtshus i Roskilde, hvor Stine kom. Stine er efterfølgende kommet i mange år på Snoopy som billardspiller, men blev først rigtig en del af det hele for lidt over 7 år siden, fordi hende og Søren blev kærsterer. Men de har kendt hinanden siden 1991.

Annonce

- Det tog mig 20 år at få ham på krogen, siger Stine, og parret, som i dag er gift, kigger på hinanden og griner.

Både Stine og Søren spiller meget billard. Derfor kommer der helt naturligt mange på Snoopy, som også går op i billard. Da Søren købte Snoopy, begyndte de dygtige billardspillere at strømme til.

Der kan godt være en gruppe unge om dagen, som lige skal have nogle kander øl

Søren Sigsgaard Hougaard

I dag holder værtshuset store turneringer. Næste turnering starter 10. januar, hvor danmarksmesterskabet i single løber af stablen med 128 deltagere. Værtshuset holder cirka ni turneringer om året, hvoraf de fleste er på en uges varighed.

Søren peger på nogle kameraer og forklarer, at der live streames fra turneringerne. Alle har derfor mulighed for at sidde hjemmefra og følge med.

Højt til loftet

Søren afbryder pludselig sig selv. Han kan ikke dy sig og blander sig i en samtale i baren, hvor der byttes rundt på PCR og CPR. Alle bryder ud i grin. Der er højt til loftet på Snoopy, og Søren og Stine er både friske og har humor.

Selve værtshuset er stort og aflangt. To billardborde står i den ene ende af værtshuset, mens en lang bar fylder det meste af den ene væg. Rundt omkring er der borde og båse. Der er plads til at boltre sig, og Søren siger, at de altid får plads til de store grupper ved at rykke borde sammen.

- Der kommer mange unge. Nogle af dem ville helst have, at vi havde et poolbord. Men Søren lærer dem, hvordan man spiller billard, siger Stine.

Stine og Søren Sigsgaard Hougaard har også selv fået den populære Snoopy tatoveret på hver sin underarm. Foto: Lisa Reenberg

Snoopys klientel er en god blanding af ældre stamgæster, der nyder en øl eller sodavand i løbet af dagen og yngre store grupper om aftenen og i weekenderne. Men der er også yngre besøgende fra Falkonergårdens Gymnasium om dagen, der kun ligger en gåtur på syv mintter væk.

Som var det planlagt, spilles der YMCA på værtshuset og ordene 'Young Man' flyver ud af højtalerne igen og igen.

- Der kan godt være en gruppe unge om dagen, som lige skal have nogle kander øl. De kan rykke borde sammen og hygge sig. Der er plads til dem, de unge, siger Søren.

- Og så har vi har et fantastisk stampublikum. Det er vigtigt, at stamgæsterne tager sig af hinanden. De kører hinanden til test og på hospitalet. De hjælper hinanden. Søren hjælper også, hvis nogle skal køres eller låner sin bil ud, hvis de skal noget besværligt, supplerer Stine.

Ægteparret kan godt lide at hygge om stamkunderne. Søren er god til at lave mad og kan finde på at lave kogt torsk med sennepssovs eller en god mørbradgryde for at forkæle det faste inventar.

Snoopy er blevet sponsor for Teatergruppen, Vanløse Idræts Forening og for et lukket seriehold i Vanløse. Holdet kommer meget i weekenderne, og en dag spurgte de, om de ikke kunne få deres lokale værtshus logo på trøjerne. Det var intet problem, og nu spiller de kampe med Snoopys logo på de pink fodboldtrøjer.

Værtshuet har fingeren på pulsen og ved, hvad der sker rundt om i byen. Og så har de en unik evne til at inkludere og tiltrække alle typer mennesker.

Annonce
Annonce
Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Slut med 50 km/t.

Nye fartgrænser på vej i Vanløse: Her skal du løfte foden fra speederen

Vanvid

Ung mand bliver ved med at køre som en vanvittig: Blev påkørt af politiet og fortsatte 100 meter på fortorvet

Byudvikling

Få unik mulighed for at være på tværs: Nu kan du udpege bygninger og redde dem fra nedrivning

Ikke flere bænke på Damhusengen

Helle drømmer om flere bænke på Damhusengen: Derfor kommer det ikke til at ske

Penge til sportshaller i bytte for vindmøller og solceller: - Det er slet ikke nok, siger formand for landdistrikter

Ny butik ved metroens endestation

Tjerrys afdøde mor turde ikke følge sin drøm - nu tager hun selv springet: Åbner særlig butik i Vanløse

Vanløse For abonnenter

Her er ugens seneste regnskaber fra Vanløse

Lige ned i lommen

Simon forvandlede 12,5 kroner til 100.000 kroner på et splitsekund: - Det betyder ikke så meget i vores økonomi

Huller på Damhusengen

Helle ønskede huller lappet: Nu reagerer kommunen

Kristian bor i en campingvogn og vender hver en krone, mens han uddanner sig på ny: - Vi har brug for at se på, hvordan det ikke er urealistisk for voksne at lave et sporskifte

Vanløse

Psykisk syge venter på svar - nu langer Københavns ombudsmand ud: - Vi lytter, tænker os om og retter op, siger politiker

Udsender varsel

DMI advarer: Her er der risiko for lokale skybrud

Vanløse

Mere end hver 10. rammes: Ny super-afdeling skal bekæmpe lumsk sygdom

Annonce