Annonce
Udland

Biden og EU danner klimagrupper men opgiver slutdato for kul

Amerikanerne er ikke vilde med EU's plan for reduktion af CO2, hvor varer fra lande, der ikke gør nok for at reducere, pålægges højere beskatning. Det drøftede kommissionsformand Ursula von der Leyen tirsdag med USA's præsident, Joe Biden. Foto: Yves Herman/Reuters
EU og USA ser forskelligt på løsning af klimakrise. Så selvom mål er ens, er parterne uenige om mekanismerne.

De store armbevægelser i klimapolitikken er nogenlunde ens i USA og EU, når det gælder reduktion af drivhusgasser.

Parterne bekræftede hinanden i målet om klimaneutralitet i 2050 på et topmøde tirsdag i Bruxelles, efter at Donald Trump i fire år satte USA's klimaforpligtelser på pause.

Tirsdag aftalte USA's præsident, Joe Biden, EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU-præsident Charles Michel at oprette en grøn teknologialliance og en klimagruppe på højniveau.

Annonce

- EU og USA er naturlige partnere i kampen for klodens fremtid. Videnskaben siger, at vi har travlt. Vi skal skynde os, hvis vi vil bekæmpe klimaforandringerne, siger von der Leyen.

I den skal USA og EU styrke klimadiplomatiet og få flere lande i verden med på en god klimaaftale i FN senere på året.

Teknologialliancen skal sikre, at innovative teknologier til nedbringelse af CO2-udledningen hurtigt kommer i brug.

- Vi har brug for disse teknologier meget hurtigt, hvis vi skal nå klimamålene, siger von der Leyen.

På de mere konkrete initiativer er afstanden mellem USA og EU noget større.

For selvom ambitionerne overordnet kan ligne hinanden, er vejen til at nå målene forskellige.

De kunne - som ventet - ikke blive enige om at sætte en slutdato for kul som kilde i energisektoren. Biden tager der et hensyn til nogle hjemlige delstater, der er vigtige for Demokraternes flertal.

Amerikanerne bryder sig desuden ikke om EU's planer om at lægge en CO2-pris på import fra lande, der er mindre ambitiøse med reduktioner af drivhusgasser - såkaldt CO2-lækage.

Ursula von der Leyen præsenterede planen for Biden, fortæller hun, og måske vil Verdenshandelsorganisationen (WTO) bringe det på vej.

- Vi talte om at udveksle videre om det, og at WTO måske vil facilitere det, siger von der Leyen.

For EU er det ifølge senioranalytiker Jacob Kirkegaard ved tænketanken German Marshall Fund et spørgsmål om, hvorvidt EU stoler på, at Joe Biden kan få gennemført sin klimapolitik.

- Det er til syvende og sidst et politisk spørgsmål om, hvor vigtigt det er, at vi spiller sammen med USA på klimaområdet. For hvis EU vil det, så bliver man nødt til at acceptere, at USA vil bruge andre regulative værktøjer end en føderal CO2-pris, siger han.

Joe Biden holdt ikke et pressemøde efter topmødet. Men hans særlige klimaudsending, John Kerry, sagde tidligere i år, at USA ikke er vild med idéen.

- Jeg mener, at det snarere må være en sidste udvej, efter at man har udtømt alle andre muligheder for at reducere udledningerne, siger Kerry.

I EU-Kommissionen er holdningen, at det europæiske 2050-mål om klimaneutralitet kan blive undermineret af andre landes manglende ambitioner.

/ritzau/

Annonce
112

Har fået nok af vanvidsbilister: Politiet tager nyt våben i brug

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Naboskab

Hare Krishna forkæler Vanløse med hjemmedyrkede grøntsager

I byen

Kvindemesse begynder at tage form: Billetsalget åbner 16. august

Byliv

ONLY i Kronen åben: Vi skulle slet ikke lukke

Byliv

Villads fra Valby: Men burde det ikke have været Villads fra Vanløse?

Debat

Lad beboerne boltre sig på grunden, mens vi venter

Byliv

Kamilla truet med opsigelse: Min søn må ikke få en servicehund

Vanløse

Lørdagens coronatal: 739 nye smittede

Byens Bedste Liv

Det bugner med bagere i hovedstadens gader

Byggeri

To nye broer ved Damhussøen: Hvad med naturbeskyttelseslovens paragraf 3?

Det sker

Årlig byfest 2021: Vi vil skabe en endnu bedre fest end sidste år

Byliv

`Bob` som ny Vanløselitteratur? `En af sommerens litterære bestseller

Byliv

Støttekoncert på Stairway: Hvem skal pengene gå til?

Annonce