Annonce
Klima

Fire store træer fældes i forbindelse med klimaprojekt: Ingen mulighed for at redde dem

Hugo Præstegaard står ved de træer, der snart skal fældes. Foto Chili Djurhuus
Fire store robinietræer skal fældes, og der er intet at gøre for at undgå fældning.

Her i starten af august skal fire store robinietræer, der står på pladsen ved Birkholmvej, fældes. Træerne skal lade livet, fordi grundejerforeningen Vanløsehøj Haveby er en del af et klimaprojekt, hvor der oprettes grønne vejbede til håndtering af de stadigt stigende mængder regnvand. Og det kræver plads. Meget plads.Med andre ord en containerby.

Klimaprojektet startede i 2015, og i 2017 fik bestyrelsen i G/F Vanløsehøj Haveby bemyndigelse til at gennemføre projektet uden forbehold.

Det giver ingen mening

I februar 2020 var der så informationsmøde om projektet. I referatet fra informationsmødet i februar 2020 står der, at containerby kommer til at være ved Birkholm Plads. I materialet på side 7 i det uddelte projekt vises der, at man benytte to områder til materiel (skurby). En ved Birkholmvej, kaldet Birkholm Plads (cirka 1000 kvm, red), samt en ved Nørager Plads (850 kvm, red) som ligger små 130 meter væk fra Birkholm Plads.

Grundejerforeningen omkranser Nørager plads, og svarer til cirka 340 grundejere. Området består af private fællesveje og er ejet af Grundejerforeningen og ikke Københavns Kommune.

Og det kom som et chok for mange af grundejere, da de via et husomdelt brev fra HOFOR tirsdag 27. juli kunne læse, at træerne snart må lade livet, fordi der kun skal være en containerby på Birkholm Plads. Der har blandt andet være en heftig debat inde i deres lukkede gruppe, hvor flere fra bestyrelsen oplever en, ifølge formanden, urimelig hård tone.

Tegning uddelt ved informationsmødet februar 2020. Her er det illustereret, at begge pladser, både Nørager Plads og Birkholm Plads skal bruges til materiel. Det er dog, ifølge HOFOR, en misforståelse, at der oprindeligt skulle have været planer om at benytte to byggegrunde til projektet med grønne vejbede. Den anden byggegrund skal bruges til et separat projekt, hvor HOFOR skal udføre vedligeholdelsesarbejde. I det andet projekt bruger HOFOR området ved Nørager Plads 7a, fordi der er tale om forsyningskritisk arbejde, og de derfor har mandat til at gå ind og benytte privat område uden tilladelse.

- Jeg vil rigtig gerne slå fast, at jeg ikke har noget som helst imod projektet, men det undrer mig i den grad, at man slet ikke tænker kreativt for at redde de her træer. Og det giver ingen mening, at man ikke har informeret os tidligere (om fældningen, red) udtaler Hugo Præstegaard, da vi taler med ham mandag 2. august. Hugo Præstegaard en af dem, der har givet udtryk for sin utilfredshed med fældningen.


Bestyrelsen har været i kontakt med ejerne, men det er ikke lykkedes at få dem overtalt til at overdrage matriklen til foreningen.

Uddrag fra referat.


Hvorfor giver det ikke mening?

- Det giver ingen mening, at man i et klimaprojekt fælder træer, og specielt fordi der er masser af plads andre steder, hvor man kan stille de her containere. Blandt andet på Nørager Plads, som det jo også fremgår af side 7 i projektet. Så man har de to pladser (Nørager Plads og Birkholm Plads, red), så er der altså plads nok, konkluderer Hugo Præstegaard, der er tidligere vejchef i Københavns Kommune.

- Desuden så kunne man, som man normalt gør i Københavns Kommune, stille containerne ovenpå hinanden. Det vil i den grad give mere plads, forklarer han.

Annonce

Ingen råderet over Nørager Plads

Dog så er det ikke lige til, og grundejerforeningen slår fast overfor VanløseLIV, at den slet ikke har råderet over Nørager Plads, som det ellers er beskrevet i materialet fra informationsmødet.

Og ifølge HOFOR bygger det på en misforståelse.

- Det er en misforståelse, at der oprindeligt skulle have været planer om at benytte to byggegrunde til projektet med grønne vejbede. Den anden byggegrund skal bruges til et separat projekt, hvor HOFOR skal udføre vedligeholdelsesarbejde. I det andet projekt vil vi altså netop bruge området ved Nørager Plads 7A. Det kan vi gøre, fordi der er tale om forsyningskritisk arbejde i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde på vores vandrør, og vi derfor har mandat til at gå ind og benytte privat område uden tilladelse, udtaler HOFOR.

Længere ned i informationsmaterialet er området stiplet med rødt under beskrivelsen beboerforbehold, hvilket indikerer, at området ejes af en beboer.

Og i et referat fra den ordinære generalforsamling, marts 2018, står der.

- Bestyrelsen er blevet gjort opmærksom på de særlige ejerforhold for matrikel 7a på Nørager Plads. Det er et vejareal, men i modsætning til alle andre veje, ejes det ikke af grundejerforeningen.

Referatet fortsætter.

- Bestyrelsen har været i kontakt med ejerne, men det er ikke lykkedes at få dem overtalt til at overdrage matriklen til foreningen.

Og i bestyrelsens husomdelte informationsbrev står der.

- Birkholmvej er det eneste brugbare område, foreningen råder over, hvilket ifølge formanden for grundejerforeningen, Morten Hersoug, skal forstås på den måde, at bestyrelsen ikke har råderet over Nørager Plads (matrikel 7a).

- HOFOR har gjort alt, hvad de kunne for at få lov til at bruge grunden, men ejerne ønsker ikke at være en del af projektet og give os lov til at bruge grunden, udtaler han og viser VanløseLIV en tråd fra en af de mange debatter på i den lukkede gruppe på Facebook.

Annonce

Troede det var en mulighed

Tråden viser, at et af medlemmerne fra bestyrelsen allerede onsdag 28. juli gjorde Hugo Præstegaard opmærksom på, at Nørager Plads (matrikel 7a, red) ikke var ejet af grundejerforeningen, og at ejerne ikke ønskede at deltage i klimaprojektet.

I tråden svarer Hugo, at området ejes af Københavns Kommune, og han er sikker på at klimaborgmesteren ikke kan overleve, at der fældes træer.

Personen fra bestyrelsen pointerer ikke tilbage, at det ikke er kommunen, men en privat person der ejer grunden. Personen skriver, at Birkholm Plads ejes af grundejerforeningen.

Vi har spurgt Hugo Præstegaard, hvorfor han overfor os siger, at begge grunde kan bruges, når han 28. juni fik at vide, at grundejerforeningen ikke ejede matrikel 7a.


Jeg tror problemet ligger i, at man altid har brugt Nørager Plads til materiel og containere, så derfor troede jeg selvfølgelig, at det var en mulighed, også selvom bestyrelsen skrev til mig at det ikke var muligt.

Hugo Præstegaard


Ifølge Hugo Præstegaard ligger misforståelsen, i at man altid har brugt pladsen, og derfor undrede det ham, at man ikke kan gøre det igen, og han mener at det, der står i det netop omdelte brev, er skrevet meget mellem linjerne, som han ikke opfattede som, at Nørager Plads ikke kunne bruges.

- Jeg tror problemet ligger i, at man altid har brugt Nørager Plads til materiel og containere, så derfor troede jeg selvfølgelig, at det var en mulighed, ligesom det ses på illustrationen i fra informationsmødet, også selvom bestyrelsen skrev til mig, at det ikke var muligt.

Men du skrev, at Københavns Kommune ejede grunden, hvilken grund refererede du til der?

- Birkholm Plads.

I og med, at en fra bestyrelsen skriver i tråden, at Nørager Plads ikke kan bruges, hvorfor holder du så fast i det under interviewet, om mandagen, hvis du vidste, at det var anderledes?

- I mange år har pladsen været brugt til forsyning, og det har jo så været ulovligt med mindre man har fået ejernes tilladelse. Jeg ved ikke, om der er nogen, der har givet tilladelse, men det tænker jeg da, at der har været givet. Og derfor tænkte jeg, at det måtte der kunne gives igen, svarer Hugo Præstegaard.

Annonce

Folk har ret til privatliv

Hugo Præstegaard pointerer både i den tråd, vi har set og i interviewet med os, at man burde stable containerne for at udnytte pladsen. Hvorfor vælger bestyrelsen ikke den løsning?

- Vi vil ikke have, at containerne stablet ovenpå hinanden, for det vil betyde, at der er nogle, der kan kigge ind i folks haver og huse i 1.5 år. Vi har desuden krævet afstand fra byggepladsen til naboerne, netop for at give folk det privatliv, de har købt et hus for at få.

Hugo Præstegaard anfægter, at han først i sidste uge fik at vide, at træerne skal fældes. Kan du forstå det?

- Det her er detailplanlægning, og det var den løsning vi i fællesskab med HOFOR og Rambøll kom op med, da dette ville give de færreste gener for alle. Det er det, vi er sat i verden for, og det er derfor, vi har det mandat, vi har, svarer formanden og fortsætter.

- Og der er ingen i bestyrelsen, der har lyst at gå udenfor det mandat, der er givet. Derfor er vi også meget opmærksomme på, hvad vi gør, hvilket betyder, at vi selvfølgelig også har konsulteret foreningens advokat, netop for at sikre at der arbejdes indenfor det mandat, som blev givet i 2017, siger formanden og slår fast at foreningens advokat har vurderet, at både bestyrelse og vejudvalg på intet tidspunkt har opereret uden for det af generalforsamlingen givne mandat eller foreningens vedtægter, men netop tager de nødvendige beslutninger for at sikre gennemførelsen af klimaprojektet.

Men kan du forstå, at der er nogle, der undrer sig over, at de først i tirsdags fik at vide, at træerne skal fældes?

- Det er som sagt et spørgsmål om detailplanlægning. Vi ved hellere ikke, hvor mange håndværkere, der skal gå og arbejde, før vi er i gang. Og det som jeg synes her vigtigt, det er, at vi er i gang med et klimaprojekt til 35 millioner kroner, og vi gør alt, hvad vi kan for at få det bedste resultat for hele foreningen ud af det, svarer formanden, der ser frem til, når projektet er færdigt.

- Vores forening er en del af et klimaprojekt, hvor der skal oprettes grønne vejbede til håndtering af det stadigt stigende mængder regnvand, og HOFOR genopretter pladsen og planter nye træer. Så vi får altså her en unik mulighed for at skabe et lækkert byrum på pladsen ved Birkholmvej, der giver værdi for hele foreningen medlemmer. I dag er det i bund og grund et hundetoilet.

Hvad ville det betyde, hvis vi legede med tanken om, at træerne blev.

- Det ville betyde, at der ikke var plads til materiel. Med den her løsning kan HOFOR håndtere jord og grus lokalt ved den enkelte udgravning hvor muligt, og det vil i høj grad minimere støj og meget tung trafik i området. Hvis der ikke var plads, ville det belaste vores område betydeligt med blandt mange flere tunge lastbiler, der skulle håndtere jord og grus, svarer formanden og slår fast, at det også har betydning for sikkerheden for børn og skolebørn.

Han fortsætter.

- Og vi skal huske, at pladsen bliver reetableret uden omkostninger for foreningen. Der kommer nyt græs og nye træer til minimum samme standard som i dag. Ydermere er der på de seneste års budgetter sat penge af til, at vi kan designe pladsen efter medlemmernes ønsker og input. Dog så bliver det ikke robinietræer, for de er giftige, slår han fast.

Annonce

Giftige træer

- I forbindelse med den aktuelle debat (i en lukket facebookgruppe, red), er vi gjort opmærksomme på, at robinietræer er temmelig giftige og dermed udgør en sikkerhedsrisiko for især børn og dyr, står der i det føromtalte husstandsomdelte brev.

Hugo Præstegaard griner, da han får læst brevet op, som vi har modtaget, før han selv har set det.

- Jeg har ikke hørt om, at der er nogle, der er døde eller syge af de her træer. Hans grin tager en alvorlig mine, hvorefter han fortsætter.

- Der er jo ingen, der går hen og tygger i barken. Robinietræer er helt almindelige i Københavns Kommune.

- Og hvad med alle de ligusterhække, der omkranser husene. Ligusterhække er også giftige, skal de så også fjernes? spørger han ud i luften.

Dog så viser det sig, at 10 børnehavebørn  i 2012 blev indlagt med forgiftning fra netop et robinietræ. Det skriver Albertslund-Posten. Og Morten Hersoug slår også fast, han har hørt om flere hunde, der er blevet uforklarligt syge, efter de har løbet rundt med pinde fra træerne i munden.

Selvom der ikke er noget, der kan redde de fire træer, synes Hugo Præstegaard stadig, at det er ærgerligt, at de skal fældes.

- Jeg ved, at bestyrelsen har gjort sig umage med det her projekt, men jeg ville have sat pris på, at den havde fortalt os om fældningen tidligere, så vi ikke skulle læse det i et brev fra HOFOR. Og så kommer jeg til at savne træerne. Det er jo en skønhed, vi ikke får tilbage, så længe vi lever.

Denne artikel er en ny version af en tidligere artikel. Efter artiklen var skrevet, blev VanløseLIV bekendt med, at der i et referat fra den ordinære generalforsamling i 2018 stod, at Nørager Plads 7a var privatejet. Vi havde før det, spurgt formanden, hvorfor bestyrelsen ikke benyttede Nørager Plads, men i den forbindelse ønskede formanden ikke at udtale sig. Han henviste til det nævnte husstandsomdelte brev, hvor vi ikke opfattede formuleringen, 'Birkholmvej er det eneste brugbare område, foreningen råder over', som indikator på, at de ikke kunne benytte Nørager Plads.

Efter vi er kommet i besiddelse af den nye information, har vi fået et interview med formanden, og artiklen er derfor ændret fra at omhandle, at Hugo Præstegaard var frustreret over, at grundejerforeningen ikke valgte at benytte begge matrikler (Nørager Plads 7a og Birkholm Plads, red) når de nu (udtalte han der, red) havde dem til rådighed, til at grundejerforeningen kun har Birkholm Plads til rådighed.

VanløseLIV har uden held forsøgt at komme i kontakt med ejerne af Nørager Plads 7A. Vi ville gerne spørge ejerne, hvorfor de ikke vil være med i klimaprojektet eller stille området til rådighed. Men hverken HOFOR eller bestyrelsen kan udlevere os navne eller adresse på dem, da de informationer de ligger inde med ikke offentlige. Og i tilfælde af at vi søgte aktindsigt, ville de være nødt til at strege navne og adresser ud, udtaler HOFOR til VanløseLIV.

I en tidligere artikel udtalte Hugo Præstegaard at træerne var mindst 80 år gamle, nu viser årringene samt luftfotos, at træerne maksimum er omkring 35 år gamle.


Annonce